SPORTSPSYKOLOG OM BØRN OG SPORTSPSYKOLOGI
Søger du som barn eller voksen en sportspsykologisk praktiker, ONLINE eller PÅ BANEN, så kan jeg hjælpe dig med emner som:
- Modgang, pres og stress
- Præstationsangst, nervøsitet og nedtrykthed
- Tankermylder, selvværd og tro på sig selv
- Styrke, velvære og glæde
- Sprog, ADHD og sociale relationer
- Motivation, fokus og koncentration
- Psykiske følgevirkninger af skader osv.
Jeg, Lars G. Lauridsen, er sportspsykologisk praktiker og uddannet sportspsykolog i England.
Jeg er ’rig’ på en lang og spændende uddannelsesrejse, der tog sin begyndelse i 1997. Den også vilde uddannelsesrejse åbner for, at jeg både kan coache, diagnosticere og behandle psykiske smerter, og det er det, der er min styrke.
Søger du som barn eller voksen hjælp, så kan jeg vurdere i en gratis indledende online-samtale, om jeg kan hjælpe dig.
SPORTSPSYKOLOG OM BØRN OG SPORTSPSYKOLOGI
I bloggen ’Sportspsykolog om børn og sportspsykologi’ forsøger jeg at redegøre for, hvordan sportspsykologi kan hjælpe og anvendes sammen med børn, og hvad børn oplever af udfordringer. Igennem årene har forældre og trænere ligeledes spurgt mig om, hvordan vi kan tale med børn om de udfordringer, de har, så vi på en gang fremelsker velvære, glæde, kammeratskab, processen og performance. Sidst er der råd om, hvordan sportspsykologi, børn og forældre sammen kan styrke glæden.
HVORDAN FOREGÅR SPORTSPSYKOLOGI FOR BØRN?
De sportspsykologiske samtaler er individuelle og kollektive og varer ofte mellem 30 og 45 minutter for børn i alderen 9-15 år, og de kan foregå over eksempelvis Zoom. Yngre børn har jeg ikke erfaring med i praksis. Endnu bedre er det at møde og tale med børnene på ’deres bane’, når de sparker til bolden, spænder buen eller slår med golfkøllen, fordi de kan have svært ved at koncentrere sig over Zoom og endelig, vores samtale kan bindes sammen med det, de kan lide eller ikke kan lide (Knight, Harwood & Gould, 2018).
ER FORÆLDRENE MED I SAMTALEN?
Jeg involverer forældrene på en eller anden måde. Nogle børn foretrækker, at forældrene er med i samtalerne – for nogle hjælper det dem med at ’åbne op’ og føle sig afslappet. Andre børn er mere komfortable, hvis forældrene er uden af billedet. Er det praksis, så bruger jeg tid efter samtalen på at informere forældrene om, hvad vi var omkring som et hold (Barn - forældre - og jeg som sportspsykologisk praktiker). Sidst, jeg underviser også forældre i sportspsykologi, så de bedre kan hjælpe - støtte deres børn i hverdagen, før, under og efter konkurrence (Knight, Harwood & Gould, 2018; Lafferty & Triggs, 2014).
HVILKE UDFORDRINGER HAR BØRN OG FORÆLDRE?
Sportspsykologi dækker mange områder, det kan dreje sig om udvikling af det ’hele menneske’ og læring af mentale redskaber, så børn og forældre oplever velvære og bedre kan klare modgang. Mental sundhed, selvværd, selvtillid, tankermylder, motivation, fokus og koncentration, pres, udbrændthed, skader, kommunikation og roller er andre områder (Henriksen, Larsen, Storm & Ryom, 2014; Knight, Harwood & Gould, 2018). Nedenfor kan du se en top-10 over, hvad jeg har hjulpen børn og forældre med i igennem tiden.
TOP-10 UDFORDRINGER
- ’Jeg har svært ved at klare kritik fra trænere og holdkammerater’
- ’Jeg er for hård ved mig selv i konkurrence’
- ’Jeg gemmer mig og viser ikke, hvad jeg kan’
- ’Jeg synes ikke, det er sjovt længere, og jeg tænker på at stoppe’
- ’Jeg taler ikke pænt til min holdkammerater’
- ’Jeg er dårlig og ved ikke, hvad der skal blive af mig’
- ’Jeg tænker på, hvad andre tænker om mig’
- ’Jeg synes, jeg er blevet ringere’
- ’Jeg er nervøs eller bange inden konkurrence’
- Hvad kan vi gøre som forældre for at støtte vores barns udvikling’.
VIRKER SPORTSPSYKOLOGI FOR BØRN?
Sportspsykologiske samtaler kan være lærerige for børn. Børns glæde og motivation kan nå nye højder, de kan forbedre deres velvære, sammenhold, præstationer og mindset, så deres tanker bliver mere fleksible og hjælpsomme (Knight, Harwood & Gould, 2018). Vil børn gerne, og er børn åben overfor de redskaber, jeg vil lære dem at bruge, så kan de nå langt.
KAN SPORTSPSYKOLOGI STYRKE BØRNS GLÆDE FOR SPORT?
Alle forældre oplever sandsynligvis, at deres børn indimellem ikke vil træne eller konkurrerer; det er nok uundgåeligt.
Sportspsykologi kan styrke børns glæde for sport, og forældre kan være en god støtte i den læreproces (Knight, Harwood & Gould, 2018; Ryan, 2017; Deci & Ryan, 2012). Forældre og børn kan samarbejde om de to spørgsmål og spørgeskemaer (børn o g forældre) nedenfor uden at sammenligne svar. Forældres og børns svar kan så åben for en livlig samtale, der kan give en fornemmelse af, hvor børns glæde ligger, og hvor skoen trykker.
- Hvad er grunden til, at børn ikke vil træne eller konkurrerer? Er de udkørt, træt af al den træning, ikke motiveret, ikke interesseret i sporten mere, eller presset af træneren eller deres forældre?
- Når grunden er fundet, handler det om at finde en løsning, som børnene synes om, og en gang imellem er den bedste løsning (ikke for forældre) mindre træning, en anden træning, en pause eller endda et fuld stop.
REFERENCER
Vil du vide mere om børn, unge og sportspsykologi, så dyk endelig ned i litteraturen.
Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2012). Self-determination theory. Handbook of theories of social psychology, 1(20), 416-436.
Henriksen, K., Larsen, C. H., Storm, L. K., & Ryom, K. (2014). Sport psychology interventions with young athletes: The perspective of the sport psychology practitioner. Journal of Clinical Sport Psychology, 8(3), 245-260.
Knight, C. J., Harwood, C., & Gould, D. (Eds.). (2018). Sport psychology for young athletes. New York, NY: Routledge.
Lafferty, M. E., & Triggs, C. (2014). The working with parents in sport model (WWPS-model): A practical guide for practitioners working with parents of elite young performers. Journal of Sport Psychology in Action, 5(2), 117-128.
Ryan, R. M. (2017). Self-determination theory: Basic psychological needs in motivation, development, and wellness. Guilford Press.