BØRN OG UNGES ANGST OG MODGANG I SPORT KAN BEHANDLES MED RATIONAL EMOTIVE BEHAVIOR THERAPY

Det er ikke kun eliteudøvere og professionelle, der oplever psykiske smerter og modgang i sport, det gør børn og unge også. Denne blog giver dig indsigt i og er et eksempel på, hvordan Rational Emotive Behavior Therapy kan reducere børn og unges negative følelser og modgang i sport, så de kommer ud på den anden side, hvor de oplever resiliens, mental sundhed og performance. 

Bloggen gengiver også en sand case, hvor jeg som sportspsykologisk praktiker hjalp en ung håndboldspiller, der oplevede præstationsangst efter en skade og en langvarig genoptræning. Selvom casen drejer sig om en ung håndboldspiller, så viser case også, hvordan jeg arbejder i andre sportsgrene som fx i professionel cykling og med Frederik Wandahl.

INTRODUKTION

RATIONAL EMOTIVE BEHAVIOR THERAPY

REBT er en psykologisk teori, som baserer sig på filosofien, at det er vores tanker (B) og ikke modgangen / begivenheden alene (A), der forstyrrer os (C). REBT foreslår, at vores tanker (rationelle / hjælpsomme versus irrationelle / uhjælpsomme) forbindes med vores følelser og adfærd, som igen er enten funktionelle eller dysfunktionelle for os i som uden sport. Rationelle / hjælpsomme tanker ses som fleksible, i tråd med virkeligheden, logiske og hjælpsomme i vores higen efter at nå det, vi gerne vil nå i sporten og i livet. Irrationelle / uhjælpsomme tanker ses derimod som ekstreme, ikke i tråd med virkeligheden, ulogiske, dysfunktionelle og skadelig for vores higen efter at nå det, vi gerne vil nå i sporten og i livet. Vores ’psykiske smerter’ er som en symbiose af vores følelser, tanker og adfærd (Ellis & Dryden, 2007). De hjælpsomme tanker ses som ’ikke krævendende’ og ’ikke evaluerende’, og de uhjælpsomme tanker ses som krævendende og evaluerende. Eksempler på de tanker:

HJÆLPSOMME TANKER

• ’Jeg vil gerne vinde / præstere, men jeg skal ikke, og der er ingen garanti for det’
• ’Vinder / præsterer jeg ikke, så beviser det ikke, at jeg er ringe’.  

UHJÆLPSOMME TANKER

• ’Jeg skal vinde / præstere’
• ’Vinder / præsterer jeg ikke, så viser det, hvor ringe jeg er’.  

ABCDE-MODELLEN I REBT KAN FOSTRE RESILIENS OG SELVÆRD

Resiliens i sport defineres som en dynamisk proces, hvor den unge reagerer og indretter sig positivt ovenpå betydelig modgang (Luthar, Cicchetti & Becker 2000). Lærer sportsudøvere at bruge ABCDE-modellen, så kan den fostre resiliens og selvværd. 

Oplever sportsudøvere modgang som fiasko, fravalg eller urimelig behandling (A), så afføder modgangen hjælpsomme eller uhjælpsomme tanker (B), som igen resulterer i sunde eller usunde følelser, tanker og adfærd (C). Modellen lærer sportsudøvere at forstå det falske, ulogiske, uhjælpsomme og dysfunktionelle i de uhjælpsomme tanker, og den lærer dem at omstrukturerer deres tanker (D), så de bliver sande, logiske, hjælpsomme og funktionelle (E). Modellen og de hjælpsomme tanker fremmer en rational filosofi, så sportsudøveren kan klare de uundgåelige udfordringer og problemer, der er i sport (Dryden, 2023; Ellis & Dryden, 2007). 

I ungdomsårene kan pres, skole, træning og nationale og internationale konkurrencer virke ekstremt stressende, og det kan afføde uhjælpsomme følelser, tanker og adfærd (Wood, Barker & Turner, 2017). I de unge år kan vi voksne også påvirke de unges mindset, så de bedre kan ’cope’ med pres og stress, og i den proces kan vi anvende REBT som et veldokumenteret og powerfuldt psykologisk redskab (Gonzalez, Nelson, Gutkin, Saunders, Galloway & Shwery, 2004).

I casen Cille, kan du læse om, hvordan jeg gennem online-samtaler hjalp Cille med hendes modgang og præstationsangst (Cille er ikke hendes rigtige navn). 

CASE CILLE

Cilles mor kontaktede mig via hjemmesiden, og sammen aftalte vi to indledende samtaler, en med Cilles mor og en med Cille (fiktive navne). I samtalen med Cilles mor, fortalte hun om Cilles skade, modgang og langvarige genoptræning, og at Cille selv havde sagt, at hovedet ikke var med hende, og at hun gerne ville tale med en om det. 

I samtalen med Cille, var Cilles mor med i de første og sidste 3-5 minutter, det ’gav’ Cille tryghed, og jeg kunne foreslå, hvordan vi kunne gribe et samarbejde an. Jeg gjorde ligeledes opmærksom på, at jeg i de indledende samtaler kun lyttede og vurderede, om jeg kunne hjælpe.

Cille fortalte, at hun stivnede til træning og i kampe; ’hovedet ville ikke det, hun ville’, og det gjorde, at hun fejlede eller underpræsterede. Cille oplevede, at træneren var lyttende og opmærksom på alle spillere også på hende, og han sagde gentagne gange, at hovedet var hendes stopklods og ikke hendes fysiske og tekniske niveau.

Jeg vurderede, at der var en sandsynlighed for, at Cille oplevede et øget pres på hendes skuldre; trænerens øjne og feedback, og hendes egne krav til sig selv - ’jeg skal ikke lave fejl, og jeg vil på holdet igen’. Der var en reel risiko for, at det pres resulterede i en præstationsangst og en ringere mental sundhed.

Sidst i samtalen vurderede jeg, at jeg kunne hjælpe Cille, og jeg sagde, at nu kunne de tænker over, om vi skulle indgå et samarbejde. Cille og Cilles mor var dog ikke i tvivl om, at vi skulle i gang med sportspsykologiske samtaler. Deres ønske gjorde, at jeg e-mailede dem et informeret samtykke og to psykologiske tests (Longo, Coyne & Joseph, 2018; Turner & Allen, 2018), som ville give os et billede af Cilles mental sundhed og uhjælpsomme tanker; uhjælpsomme tanker som ville kunne underbygge Cilles egne følelser og tanker (Wood, Barker & Turner, 2017).

SAMTALE 1

Indledningsvis gennemgik vi informeret samtykke og de etiske rammer, som samtalerne ville bygge på ( https://www.sport-guide.dk/samtale ). Jeg sagde, at samtalerne var fortrolige, at den etiske ramme skulle beskytte både Cille og jeg, og at hun uden nogen grund kunne afslutte samarbejdet. I og med at Cille var under 15 år, så havde Cilles mor krav på at være en del af samtalerne, og derfor foreslog jeg en model, hvor Cilles mor var med i de første og sidste minutter af samtalerne, og hvor fortroligheden var delt. På den måde blev Cilles mor orienteret, men hun blev også involveret som hjælper / støtte. En støtte som kunne speede Cilles læringsproces op (Knight, Harwood & Gould, 2018; Lafferty & Triggs, 2014). Cille og Cilles mor syntes om og accepterede denne løsning. 

Vi gennemgik testene, hvor den ene indikerede, at Cilles mentale sundhed var god, og at den kunne blive endnu bedre. Den anden test indikerede, at Cille havde uhjælpsomme tanker, der sandsynligvis spændte ben for Cille.

Inden Cilles mor ’forlod’ samtalen, foreslog jeg det psykologiske redskab REBT (Dryden, 2013; Wood, Barker & Turner, 2017), som i anvendelse kunne lære Cille at sætte mål for sine følelser, tanker og adfærd, og lære hende at omforme uhjælpsomme tanker til hjælpsomme tanker; hjælpsomme tanker som afføder resiliens, mental sundhed og performance (De accepterede anvendelsen af REBT). Derudover informerede jeg om, at samtalerne kunne svinge mellem 45-60 minutter. 

I den indledende samtale sagde Cille, at hun var bange for at fejle / at hun ikke kunne. ‘Bange for’ kunne være andre ord for angst/præstationsangst, og det kunne også være, at Cille var spændt/bekymret over / nervøs og ikke ængstelig for at fejle / underpræstere. Der lå nu en opgave i at undersøge, om Cille var spændt / bekymret over / nervøs eller ængstelig, for det ville ikke give mening at behandle en angst, der ikke var der (Dryden, 2013; Turner, 2016). 

Kemien mellem os kunne være afgørende for, om Cille ville opnå en forandring af samtalerne, så opstarten bar i ekstra grad præg af humor, nysgerrighed, ’storytelling’, åbenhed og ’i gang spørgsmål’ (British Psychological Society, 2018; Knight, Harwood & Gould, 2018).

Cille indledte samtalen med at beskrive den par-øvelse, hvor hun havde haft følelsen, ’jeg er nervøs / bange for, at jeg fejler eller ikke kan’. Jeg bad Cille om at tænke tilbage på den øvelse, og så spurgte jeg, om hun dengang var spændt / bekymret for / nervøs eller bange for, om hun fejlede eller ikke kunne. Cille svarede, ’at hun var bange’. Jeg ville gerne være sikker og spurgte igen, ’hvis du nu var spændt/bekymret for / nervøs, hvordan ville du så reagere? Cille svarede, ’så ville jeg være ’kold’ og ’køre på’, … jeg ville ikke tænke på, at jeg ikke kunne’. Det ’krydsspørgsmål’ indikerede, at Cille var bange for og ikke spændt / bekymret for / nervøs; og når hun var bange for, så var det det samme som at være angst for (Dryden, 2013).

Jeg forklarede også Cille, at hendes uhjælpsomme tanker og uhjælpsomme adfærd underbyggede følelsen angst, og det samme gjorde den indledede test. Derfor var jeg så sikker, som jeg kunne være på, at Cille var ængstelig over at fejle og underpræstere. 

UHJÆLPSOMME TANKER  

• ’Jeg er bange for, at jeg ikke kan’
• ’Jeg skal præstere’
• ’Jeg er træt af, at jeg ikke gennemføre’
• ’Jeg kan ikke gøre det’
• ’Jeg er ikke god nok, fordi jeg har siddet ud i lang tid’
• Jeg fokuserer på de negative sider af at fejle eller ikke kunne præstere
• Jeg overtænker, at jeg ikke kan
• Jeg tror ikke på, at jeg kan klare det, når jeg fejler eller ikke kan
• Jeg tænker meget over, at jeg er bange for, at jeg fejler/ikke kan.

UHJÆLPSOM ADFÆRD

• ’Fejler jeg, så går jeg i en stor bue om bag i køren’
• ’Jeg går væk’. 

SOMATISK ADFÆRD

• ’Jeg ryster og ryster på hænderne'
• ’Hjertet banker hurtigt'. 

Jeg spurgte Cille, ’hvad gør angsten ved dig, og vil du gerne gøre noget ved den’. Cille svarede, ’angsten gør nok, at jeg ikke kan ’køre på’ i håndbold, og når det ikke lykkes med øvelserne, så bliver jeg ked af det. Min træner siger også, det er galt med hovedet, og derfor kommer jeg ikke på holdet. Lars, jeg elsker håndbold og vil gerne vise, at jeg kan spille håndbold, og derfor søger jeg hjælp nu’. 

Cilles kontakt, ønske og vedholdenhed viste, at hun tog ansvar for angsten; hun ville gøre noget ved den. Den holdning ville styrke Cilles læringsproces frem med et nyt mindset, der ville afføde mental sundhed og performance (Dryden, 2013). 

Sidst i samtalen inddrog jeg ABCDE-modellen. Jeg fortalte Cille, at modellen var en skabelon, som vi kunne bruge, når vi gerne ville lære at regulere vores følelser, tanker og adfærd. Jeg indskrev Cilles følelse, tanker og adfærd under C i modellen, hvor C stod for consequences eller konsekvenser på dansk, og så sagde jeg, at det var ikke modgangen A (adversity), der var årsagen til hendes følelse, det var derimod den ubevidste og uhjælpsomme tanke B (Irrational beliefs). Jeg fortalte ligeledes Cille en historie, som underbyggede tanken om, at det er vores tanker og ikke modgangen, der forstyrrer os (Dryden, 2013).

HISTORIEN

• En sydtysk familie med mor, far og to døtre var på ferie i Skagen, og der oplevede de to enæggede tvilling på 9 år henholdsvis glæde og vrede af at blive slået omkuld af den samme bølge ved stranden. Historien fortæller os, at det er ikke bølgen (modgangen / begivenheden), der gør os glad eller vred, det er derimod de tanker, vi har om bølgen (modgangen / begivenheden), der forstyrrer os.

Inden vi kaldte på Cilles mor, tale vi om, hvad vi skulle sige og ikke sige til Cilles mor. Cille sagde, at vi kunne sige det hele, for der var ingen hemmeligheder i det, vi havde talt om. Vi opsummerede med Cilles mor, og jeg sagde, at jeg ville sende journal, noter og opgaver, som ville underbygge og speede Cilles læreproces op.

SAMTALE 2

Cille, Cilles mor og jeg indledte samtalen med at tale om, hvordan det var gået siden sidst, noterne over samtale 1, og om der var nogle nye ’tanker’, som skulle på dages agenda. Cilles mor ’loggede ud’, og vi gennemgik ’hjemmeopgaverne’ og de hjælpsomme tanker, som jeg foreslog ville være et modspil til hendes uhjælpsomme tanker. Cille kunne sagtens se, at de hjælpsomme tanker kunne give hende et sundere mindset på håndboldbanen, for de uhjælpsomme tanker var jo ulogiske, og de hjælpsomme tanker var logiske - virkeligheden. Eksempel 1 viser to af Cilles uhjælpsomme tanker og to af hendes nye hjælpsomme tanker. 1 og 1 viser den uhjælpsomme og den hjælpsomme tanke, og det samme gør 2 og 2.  

EKSEMPEL 1

• 1. Uhjælpsom tanke: Jeg skal ikke fejle
• 1. Hjælpsom tanke: Jeg vil gerne undgå at lave fejl, men det gør vi alle sammen, og dem kan jeg lære af
• 2. Uhjælpsom tanke: Jeg tror ikke på, at jeg kan klare det, når jeg fejler eller ikke kan
• 2. Hjælpsom tanke: Jeg ser realistisk på, om jeg kan klare fejl og en mindre god præstation. Jeg siger, det kan ikke lade sig gøre at undgå fejl og mindre gode dage, det har Sandre Toft også. 

Sidst identificerede vi, hvornår Cille konkret oplevede angst/præstationsangst. Hun sagde, ’jeg er bange for at fejle, fordi min træner kigger på mig, og fejler jeg, så kommer jeg ikke på holdet’. Det udsagn udgjorde en konkret udledning af hendes modgang, og den indskrev vi i ABCDE-modellen under A (adversity) (Dryden, 2013). Vi sluttede af som sidst med en opsummering sammen med Cilles mor.

SAMTALE 3

Som i sidste samtale talte vi om, hvordan det var gået siden sidst, og om der var nogle nye tanker, som skulle på dages agenda. Cille sagde, at hun allerede nu kunne mærke en lille forskel, ’det var som de hjælpsomme tanker gjorde hende mere ’loose’, og der var ikke længe det samme pres for at præstere og lykkes’. Som sportspsykologisk praktiker forventede jeg endnu ikke den bedring af hendes mindset, alligevel var det dejligt at høre, at de hjælpsomme og logiske tanker allerede nu bar frugt på håndholdbanen. Den store forskel ville Cille sandsynligvis opleve, når vi havde identificeret den ubevidste og uhjælpsomme tanke, der var årsagen til hendes angst, og når hun var overbevist om, at den var ulogisk, ubøjelig og ikke virkeligheden (Dryden, 2013). 

På baggrund af Cilles konkrete modgang A, formulerede jeg to tanker, hvoraf den ene ville være årsagen til hendes angst, og den anden ville afføde en bekymring / nervøsitet / eller det at være spændt (Dryden, 2013).

DE TO TANKER

1. Jeg skal ikke fejle, for så udtager træneren mig ikke til holdet, og hvis jeg fejler, så viser det, hvor ringe jeg er.
2. Jeg vil gerne undgå at fejle, men der er ingen garanti for det, og hvis jeg fejler, og træneren ikke udtager mig til holdet, så beviser det ikke, at jeg er ringe. 

Jeg læste begge tanker op og spurgte så Cille, hvilken tanke hun havde. Cille svarede uden tøven, ’den første du læste op’. Cille var helt naturlig en smule ked af det, for det var jo en tanke hun havde, og én der gjorde, at hun ikke kunne. På den anden side var hun også glad, for nu havde vi jo fundet ud af, hvad der var galt.

Jeg sagde, at uhjælpsomme tanker som denne kan gøre, at vi bebrejder os selv for at skabe den, og at vi føler os værdiløs. Bebrejder vi os selv, og føler vi os værdiløs, så kan vi lære at tænke anderledes. Fx ’Jeg accepterer den uhjælpsomme tanke, og accepterer mig selv for at gøre det; og nu vil jeg lære at tænke anderledes’ (Dryden, 2013). Selvom Cilles følelser spændte vidt, så var hun klar på at lære nye og hjælpsomme tanker. Cille løb forståelig nok tør for energi, så vi besluttede os for at opsummere samtalen sammen med Cilles mor.

SAMTALE 4 OG 5

Vi indledte samtalerne, som vi gjorde i de andre, og så lignede samtale 4 og 5 på mange måder hinanden, Cille og jeg diskuterede igen og igen den ubeviste og uhjælpsomme tanke og den beviste og hjælpsomme tanke (D i ABCDE-modellen). I REBT er den proces afgørende for omstruktureringen af vores tanker via akkommodation, tanker som afføder følelser og adfærd. Det er i den proces, hvor klienten overbevises om, at den ubeviste og uhjælpsomme tanke er falsk, ulogisk og uhjælpsom, og at den beviste og hjælpsomme tanke er sand, logisk og hjælpsom (Dryden, 2013). 

I praksis og i samtale 4 diskuterede vi først den uhjælpsomme tanke og bagefter den hjælpsomme tanke i lyset af evidens (sand / falsk), logisk / ulogisk og pragmatik (hjælpsom / uhjælpsom for Cille). Det er kernen i og er en enorm styrke ved REBT. I samtale 5 diskuterede vi tankerne i forskellige rækkefølger og fra forskellige vinkler for at underbygge læreprocessen/akkommodation (Dryden, 2013).   

EKSEMPEL MED DEN UHJÆLPSOMME TANKE

• Cille, vi kan ikke finde en bog, hvori der står, ’Jeg skal ikke fejle, for så udtager træneren mig ikke til holdet,’. Cille, det er ikke virkeligheden. Virkeligheden er, at vi laver fejl og underpræsterer en gang imellem. Det vil sige, den tanke er falsk. Cille, kan du se det? Cille svarer, ’ja det kan jeg’
• Cille, kan du sige mig, hvori er det logiske / ulogiske i, ’og hvis jeg fejler, så viser det, hvor ringe jeg er’. Cille svarer, ’jeg er jo ikke ringe, fordi jeg fejler nogle gange, der er jo meget, jeg kan’. Så Cille er det logisk eller ulogisk? Cille svarer, ’det er ulogisk’. Som menneske er vi mere end fejl / underpræstationer, og derfor er vi ikke ringe. Er vi ringe som menneske, så er vi også ringe i morgen og i fremtiden, og det jo ulogisk og falsk. Cille, kan du se det? Cille svarer, ’ja det kan jeg’
• Cille, er tanken, ’Jeg skal ikke fejle, for så udtager træneren mig ikke til holdet, og hvis jeg fejler, så viser det, hvor ringe jeg er’, hjælpsom eller uhjælpsom for dig på håndboldbanen? Cille svarer, ’den hjælper mig ikke’.

EKSEMPEL MED DEN HJÆLPSOMME TANKE

• Cille, vi kan finde en bog, hvori der står, ’Jeg vil gerne undgå at fejle, men der er ingen garanti for det,’. Cille, det er virkeligheden. Virkeligheden er, at vi ikke kan undgå at fejle en gang imellem. Det vil sige, den tanke er sand. Cille, kan du se det? Cille svarer, ’ja det kan jeg’
• Cille, kan du sige mig, hvori er det logiske / ulogiske i, ’og hvis jeg fejler, og træneren ikke udtager mig til holdet, så beviser det ikke, at jeg er ringe’. Cille svarer igen, ’jeg er jo ikke ringe, fordi jeg fejler nogle gange, der er jo meget, jeg kan’, så det er logisk
• Cille, er tanken, ’Jeg vil gerne undgå at fejle, men der er ingen garanti for det, og hvis jeg fejler, og træneren ikke udtager mig til holdet, så beviser det ikke, at jeg er ringe’, hjælpsom eller uhjælpsom for dig på håndboldbanen? Cille svarer, ’den hjælper mig’. Cilles nye effektive og hjælpsomme tanke udgjorde E i ABCDE-modellen.