PRÆSTERE UNDER PRES : PERFORM UNDER PRESSURE

INTRODUKTION

Præstere under pres eller på engelsk ’Perform under Pressure’ er noget, vi alle oplever i forskellige sammenhænge og nogle mere end andre; og den oplevelse kan påvirke vores mentale sundhed og svinge mellem low og high performance (Otten, 2009; Swann, Crust, Jackman, Vella, Allen & Keegan, 2017).

Denne blog giver dig indsigt i nogle af de neurofysiologiske og neuropsykologiske mekanismer, der er i spil, når vi præsterer under pres, og som kan forklare og være afgørende for succes eller fiasko i som udenfor sportens verden. Ergo, bloggen synliggør, at hovedet - psyken betyder noget for vores præstationer under pres (Nejati, Farsi, Moteshareie, Miller & Turner, 2024).

Jeg inddrager undervejs cykling, golf, håndbold og svømning og giver dig råd, der kan hjælpe dig i din hverdag og sport. Er du ikke bidt af sport, så kan indsigten og rådene også bruges af dig.

PRÆSTERE UNDER PRES

• At kunne præstere under pres, når det virkelig gælder
• At kunne tage gode beslutninger
• At kunne følge sin rutiner - ’game plan’
• At være realistisk omkring sine præstationer
• At være god nok
• At være okay.

Kilde > Professor og sportspsykolog Dr. Jamie Barker

3 EKSEMPLER PÅ PRÆSTATIONER UNDER PRES

Det kan være, vi skal holde et oplæg for 100 personer, præstere til en eksamen i gymnasiet eller i en konkurrence, hvor der er kvalifikationer eller medaljer på spil. Fælles for de tre eksempler er, at vi oplever oplægget, eksamen eller konkurrencen som krævende; vi skal yde under pres. Pres er noget, vi skaber i vores psyke, og det vi oplever som pres, vil andre ikke nødvendigvis opleve som pres (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020). 

• Tog jeg et straffekast i håndbold på en landsholdssamling, hvor jeg var i centrum, så var jeg under et større pres end Mikkel Hansen på grund af indre og ydre stimuli som egne evner og professionelle spillere og trænere.

MEKANISMER DER GØR ELLER IKKE GØR, AT VI KAN PRÆSTERE UNDER PRES

De mekanismer der er i spil, og som kan forklare, hvorfor vi kan eller ikke kan præstere under pres er:

• Tænkning og hukommelse (Dual-Process Theory)
• Angst
• Fokus og koncentration
• Fiasko (Choking)
• Udfordring og trussel (Challenge and Threat States)
• Katastrofeteorien (Catastrophe Theory)
• Geninvestering (Theory of Reinvestment)
• Mentale redskaber (Perry, 2019).

Mekanismerne påvirker - væves ind i hinanden, og der er sandsynligvis flere i spil, når vi præsterer under pres (Perry, 2019). Som eksempel, kvalificerer vi os til OL, så ser vi sandsynligvis vores konkurrencer som udfordrende (og ikke som en trussel), og ved hjælp af mentale redskaber så kan vi klare pres, stress og negative tanker. Selvom mekanismerne indgår i et samspil, så gennemgås de hver for sig for at mindske kompleksiteten, og så alligevel kan det ikke helt lade sig gøre.

Implicit og eksplicit læring, resiliens, selvværd og selvtillid mfl. er også mekanismer, som kan påvirke performance, de gennemgås i senere blogge (Beilock & Carr, 2001; Bırni & Eryılmaz, 2024; Feltz & Öncü, 2014; Weinberg & Gould, 2023).

Råd

• Sportspsykologer / praktikere kan udpege de mekanismer, der påvirker dine præstationer under pres, og de kan lære dig at bruge mentale redskaber, så du selv kan cope med mekanismerne. 

TÆNKNING OG HUKOMMELSE

Teorien, Dual-Process Theory, foreslår, at to forskellige processer i hjernen kontrollerer vores psyke og adfærd. De to processer kaldes også for hjernens arbejdshukommelse. Proces 1 er hurtig, automatisk og ubevidst, og proces 2 er langsom, kontrollerbar og bevidst. I sport og under tidspres er proces 1 fundamental for kontrollen af automatiserede bevægelser (ubevidst kontrol af bevægelser/teknikken), fordi proces 2 er for langsom. Det levner proces 2 med ledig arbejdshukommelse, som kan forstyrre både vores tanker, bevægelser og i sidste ende præstationen (Furley, Schweizer & Bertrams, 2015). Som eksempel synes angst at reducere arbejdshukommelsen i proces 2, da vi ’spilder’ ressourcer på bekymringer og irrelevante opgaver (Ouimet, Gawronski & Dozois, 2009). 

Dual-Process Theory kan ligeledes forklare, hvorfor vi kan eller ikke kan præstere under pres. Som eksempel kan teorien forklarer Anna Maria Nordqvists præstationer.

EKSEMPEL MED GOLFSPILLER ANNA NORDQVIST

Som professionel golfspiller er Anna Nordqvists golfsving automatiseret (via proces 1), og det overlader hende med ekstra arbejdshukommelse (via proces 2). Under pres er der en risiko for, Anna Nordqvist overforbruger af den ekstra arbejdshukommelse på uhjælpsomme tanker og på at kontrollere allerede automatiserede bevægelser (Det kaldes også for geninvestering), og det kan resultere i en præstationsnedtur eller endda fiasko. I de turneringer, hvor Anna Nordqvist ’high-preformer’, forsøger hun sandsynligvis ikke at kontrollere hendes sving, og hun ’Self-talker’ formodentlig også hjælpsomme og fleksible tanker.

Det viser sig ligeledes, at angst øger hjerneaktiviteten i ’amygdala’, hjertefrekvensen, lungefrekvensen, frigiver stress-hormoner og nedsætter hjerneaktiviteten i ’dorsal lateral prefrontal cortex’, og dét stimulerer kamp eller flugt og forringer sandsynligvis tænkning, handling, fokus og performance (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).

Råd

• I sportsgrene (fx cykling, golf, håndbold, svømning, dans og bueskydning), hvor teknikken (de automatiserede bevægelser) er afgørende for high performance, handler det om ikke at fokusere på og kontrollere teknikken
• Fokuser på værdier, som du gerne vil være (fx udholdende, stærk, hurtig og hjælpsom osv.), og på Self-talk, der styrker psyken
• Det vil sige, er du konkurrencesvømmer, så tænk på at svømme stærkt i en finale og Self-talk ’jeg gør, hvad jeg kan, så kan jeg ikke gøre mere’
• Det er de råd, der gør, at du kan præstere under pres.

ANGST

Angst er en psykisk lidelse og opstår, når vi oplever et oplæg, en eksamen eller konkurrence som en trussel (Dryden, 2013). Angst synes at reducere og forringe arbejdshukommelsen, og således fokus (på opgaven), koncentration (opretholde vores fokus på opgaven over tid) og performance (Læs også under tænkning og hukommelse) (Hardy, 1999; Ouimet, Gawronski & Dozois, 2009).

Angstsymptomer

• Vi trækker os mentalt fra truslen
• Vi forsøger at overbevise os selv om, at truslen ikke er overhængende
• Vi overforbereder os mentalt på at minimere truslen
• Vi undgår eller trækker os fysisk fra truslen
• Vi distraherer os fra truslen ved at deltage i anden aktivitet
• Vi beroliger vores følelser, så vi ikke tænker på truslen 
• Vi har sommerfugle i maven
• Vi har hjertebanken
• Vi har en fornemmelse af åndenød og muligvis trykken for brystet
• Vi har svedeture og ryster på hænderne
• Vi har tør mund (Dryden, 2013; Weinberg & Gould, 2023).

EKSEMPEL MED CYKELRYTTER MICHAEL MØRKØV

I et interview med Søren Reedtz inden Paris-Roubaix (2024) viser Michael Mørkøv symptomer på angst, frygt for Paris-Roubaix og et styrt, der kan spolere deltagelsen i World Cup på banen i Canada og forberedelserne frem mod OL på bane. En gyldig diagnose kræver selvfølgelig samtaler med Michael Mørkøv. 

UDSAGN

• ’for at være ærlig så er jeg ikke særlig begejstret’ for at deltage
• ’Paris-Roubaix er det løb, jeg holder mest af, men ikke uden forberedelse som jeg kommer med nu’.

Er symptomerne sande, så er det ikke Paris-Roubaix, et styrt, et brækket håndled på en af pavérne, forpurrede OL-forberedelser, der genererer angsten, det er derimod de irrationelle tanker, Michael Mørkøv har om Paris-Roubaix, et styrt eller et glippet OL (Dryden, 2013). 

Michael Mørkøv blev syg dagen inden og meldt fra til Paris-Roubaix. Eliteudøveres immunsystem er ekstra udsat på grund af store fysiske og psykiske belastninger, og det er mulighed, at Michael Mørkøv pådrog sig en infektion, som forhindrede en start. En anden mulighed er mere en psykisk belastning. Havde Michael Mørkøv angst og uhjælpsomme tanker, så kunne de være så stærke, at de ’kaldte på’ en udgang af Paris-Roubaix. Er det sandt, så er det i psykologiens verden en undgåelse af Paris-Roubaix, og det er et symptom på angst (Dryden, 2013). Igen, havde Michael Mørkøv angst, så ville Mindfulness, Acceptance and Commitment Therapy (ACT) eller Rational Emotive Behaviour Therapy (REBT) være de mentale redskaber, som kunne udløse velvære og præstationer under pres.

RÅD

• Er du vild nervøs - bange for noget, og vil du gerne præstere under pres, så søg hjælp hos en psykolog / sportspsykolog / praktiker, der kan lære dig at klare, kontrollere eller reducere din angst, så du igen kan opleve mentale sundhed og performance.

FOKUS OG KONCENTRATION

Fokus og koncentration kan i sport være afgørende for, det vi gerne vil, vores performance, nederlag, mål eller sågar en OL-medalje. Kan vi fokusere på opgaven og holde det fokus (koncentration), mens vi udelukker indre og ydre forstyrrelser, så er der en god chance for succes. Den egenskab synes vores arbejdshukommelse at være ansvarlig for (Læs også under tænkning og hukommelse) (Furley, Schweizer & Bertrams, 2015; Moran, 2012; Van Raalte & Brewer, 2014; Vast, Young & Thomas, 2010).

EKSEMPEL MED CYKELRYTTER JONAS VINGEGAARD

Jonas Vingegaards uheld i cykelløbet Baskerlandet Rundt (2024) skyldtes formodentlig en drastisk nedsat arbejdshukommelse som følge af ydre forstyrrelser så som de andre ryttere, farten, ruten, punkteringer, vejens stand og vejret; der igen svækkede Jonas Vingegaards fokus, koncentration og performance.

Sagt kort, Jonas Vingegaard opbrugte i løbet af et splitsekund sandsynligvis al sin arbejdshukommelse (via proces 2) på forstyrrelser, og det hæmmede fokus og en korrektion af teknikken. Ulykken var nok uundgåelig.

RÅD

• Mindfulness - meditationsøvelser kan styrke din opmærksom i nuet og lære dig at tolerere, acceptere, slippe og ikke dvæle ved sanser, følelser og tanker; og det kan resultere i, at du kan præstere under pres.

FIASKO

I sport er fiasko eller ’choking’ (på engelsk) en stressreaktion, hvor vi ikke præsterer det, vi bør præstere. Vores performance styrtdykker og almindeligvis på grund af (1) pres, angst, tanker og derigennem (2) en kritisk forringelse af de automatiserede bevægelser (via proces 2) (Baumeister, 1984; Hill, Hanton, Matthews & Fleming, 2010; Mesagno & Beckmann, 2017).

Kriterier for en fiasko

• Katastrofalt fald i performance
• Kritisk øjeblik
• Stressreaktion
• Individuelle forskelle
• Kommende konsekvenser (Hill, Hanton, Matthews & Fleming, 2010).

Angst og tanker er resursekrævende og synes at omdirigere vores fokus væk fra konkurrencen med den konsekvens, at angst og tanker på den ene side og konkurrencen på den anden side konkurrerer om den samme arbejdshukommelse. Det vil sige, vores bekymringer forstyrrer de mentale processer, der underbygger ’high performance’, og konkurrencen ‘gives’ ikke den nødvendige opmærksomhed (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).

EKSEMPEL MED GOLFSPILLEREN SERGIO GARCIA

Golfspilleren Sergio Garcia oplevede sandsynligvis ’choking’ under ‘The Players Championship’, da Sergio Garcia’s performance raslede ned på et (1) kritisk tidspunkt, (2) han så opgivende ud, (3) kunne ikke generobre det forrygende spil, (4) havde formodentlig angst, manglede sikkert resiliens, selvtillid, hjælpsomme tanker og var sandsynligvis presset og stresset (5) på grund af ydre og indre pres. Alle fem kriterier indikerer en fiasko under pres.

RÅD

• Mentale redskaber som ACT, REBT, mindfulness, visualisering og Selftalk kan hjælpe dig med at klare den angst, der genererer en fiasko
• Angst og fiasko er sportspsykologers / praktikeres knowhow, så de kan lære dig at ’cope’ med den modgang, så du kan præstere under pres.

UDFORDRING OG TRUSSEL (CHALLENGE AND THREAT STATES)

Udfordring og trussel er en teori, der ’forudsiger’ vores præstation under pres, når vi oplever konkurrencen enten som en udfordring eller trussel. Det vil sige, vi vurderer, om vi med vores ressourcer kan klare konkurrencen eller ej. Har vi nok ressourcer, så opleves en udfordringstilstand, og har vi ikke nok ressourcer, så opleves en trusseltilstand (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).

Ligeledes hænger en udfordringstilstand sammen med nedsat modstand i blodkarrene, øget cardiac output, koncentration af adrenalin, oxytocin, neuropeptide Y (hormoner), positive og negative følelser og succes. Omvendt så hænger en trusseltilstand sammen med øget modstand i blodkarrene, koncentration af noradrenalin, nedsat cardiac output, koncentration af oxytocin, neuropeptide Y, negative følelser og fiasko (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020). 

Det vil sige, en trusseltilstand (i modsætning til en udfordringstilstand) sænker blodgennemstrømningen, leveringen af blodsukker til hjernen og leveringen af blodsukker og frie fedtsyrer til musklerne, hvilket resulterer i en mindre effektiv mestring af bevægelser og kognition som vurdering og tænkning. Trusselen kan ende i en ond cirkel, der er svær at slippe ud af, fordi oveni frigives kortisol (hormon), som opretholder truslen (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).

Teorien peger på, at både vores oplevelse af kontrol, fokus på at nå mål og tro på, at vi kan, afgør, om vi opnår en udfordrings- eller trusselstilstande. Det vil sige, oplever vi manglende kontrol, fokus og tro på, at vi kan, så vil vi se konkurrencen, som en trussel, og det vil yderligere svække vores selvværd, selvtillid, velvære og forstærke geninvestering (Se nedenfor) (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).

• Jo mere betydningsfuld målet er (eller ikke er), jo mere intens er den fysiske og psykiske respons.

EKSEMPEL MED CYKELRYTTER MICHAEL MØRKØV

I Søren Reedtz’ interview med Michael Mørkøv er der ligeledes udsagn og adfærd, der kan indikere en trussel. Søren Reedtz siger i interviewet, ’hvad tænker du egentlig om det (at holdet pålægger dig at køre Paris-Roubaix), for det er jo heller ikke et ufarligt løb at køre’. Det kan tolkes som om, at Søren Reedtz kender Michael Mørkøvs sæsonmål, og at han tænker, at det løb kan spænde ben for de mål Michael Mørkøv har, hvis han styrter og brækker et håndled. Michael Mørkøv svarer;

• ’på grund af mandefald på holdet, så er jeg også til start i morgen i Paris-Roubaix’
• ’for at være ærlig så er jeg ikke særlig begejstret’
• ’Paris-Roubaix er det løb, jeg holder mest af, men ikke uden forberedelse som jeg kommer med nu’ 
• ’jeg har også noget andet vigtigt kommende specielt i næste uge, hvor jeg skal til Canada og køre en World Cup på bane, og det vil jeg helst ikke sætte over styr’.

Søren Reedtzs ræsonnement og Michael Mørkøvs udsagn indikerer en trusseltilstand. Der er en sandsynlighed for, at Michael Mørkøv ikke oplever, at han har de fysiske (’ikke uden forberedelse som jeg kommer med nu’) og psykiske (’ jeg ikke særlig begejstret’ (Det kan tolkes som om, at Michael Mørkøv er bange for konsekvenserne af et styrt); Ol-forberedelserne ’vil jeg helst ikke sætte over styr’) resurser, der kræves for at gennemføre Paris-Roubaix og uden styrt. Ligeledes er Paris-Roubaix en pålagt arbejdsopgave (’…, så er jeg også til start i morgen…’), som Michael Mørkøv givetvis oplever er udenfor kontrol og fokus (…’jeg har også noget andet vigtigt kommende…’). 

Styrken ved teorien er, at Michael Mørkøvs udsagn (subjektiv empiri) kunne kombineres med en blodmåling (objektiv empiri), der så kunne underbygge udsagnene. Havde holdlægen eller sportspsykologen undersøgt og målt i en blodprøve en lav koncentration af oxytocin og neuropeptide Y og en høj koncentration af kortisol, så ville den objektive empiri validere den subjektive empiri og sammen forudsige en trussel (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020). 

Var Michael Mørkøv i en trusselstilstand og deltog han i Paris-Roubaix, så var der yderligere en risiko for, at manglende blodgennemstrømning i og levering af blodsukker til hjernen reducerede tænkning, handling og mestring af teknikken på brostenene. Og på den baggrund og med holdets accept havde en holdlæge eller sportspsykolog med fokus på mental sundhed og performance frarådet en start.

Råd

• Styrker du oplevelsen af kontrol, fokus på at nå mål og tro på, at du kan klare konkurrencen, så vil du sandsynligvis opleve en udfordringstilstand, og at du kan præstere under pres
• Sportspsykologer / praktikere kan hjælper dig med den opgave.

KATASTROFETEORIEN (CATASTROPHE THEORY)

Katastrofeteorien, The Catastrophe Theory, kan forklare, hvordan pres og stress kan underminere vores performance. Er vi bange for noget (angst), og er den angst for overvældende, over et ’optimalt niveau’, så oplever vi en katastrofal nedgang i performance eller en fiasko. Angst synes at reducere og forringe vores arbejdshukommelse (af proces 2) i så høj en grad, at der ikke er nok energi og fokus til at klare opgaven (Hardy, 1996; Hardy & Parfitt, 1991). 

EKSEMPEL MED MATHIAS NORSGAARD

I Sanne Jakobsens interview fortæller Mathias Norsgaard om sine oplevelser under Paris-Roubaix (2024). Vi ved ikke præcist, hvad Mathias Norsgaard følte under løbet, og hvad han havde af tanker, men Mathias Norsgaards udsagn og kropssprog efter løbet tyder på en katastrofal performance i cykelløbet Paris-Roubaix (2024):

• ’Jeg sad efter anden pavé som 8.-10. mand, og så blev jeg regulært sat på tredje pavé, og der er bare ikke niveau. Det overrasker mig lidt, for normalt er det positionskampen, jeg har sværest ved’
• ’Jeg mangler generelt niveau…’
• Mathias Norsgaard ryster på hovedet, smågriner af sig selv og flakker med øjnene.

Der er en sandsynlighed for, at Mathias Norsgaard virkelig oplevede en katastrofal nedgang i performance (…’blev jeg regulært sat’…) på grund af pludselig og voldsom angst - frygt for ikke at lykkes. Og er det sandt, at Mathias Norsgaard oplevede angst for ikke at kunne følge med og tanken ’jeg har bare ikke niveau’, så er den tanke en del af årsagen til angsten og nedturen, fordi den er destruktiv for Mathias Norsgaards selvværd og selvtillid. En sportspsykolog / praktiker ville i en samtale med Mathias Norsgaard givetvis også identificere en anden irrationel tanke, som ligeledes var en del af årsagen til angsten og katastrofen: 

• ’Jeg skal følge med, og hvis jeg ikke kan det, er det frygtelig, og det viser, hvor ringe jeg er’.

I samtaler med en sportspsykolog / praktiker ville Mathias Norsgaard lære at omstrukturere sine irrationelle tanker til rationelle tanker; tanker der er logiske, fleksible og hjælpsomme, og som fremelsker mental sundhed og high performance.

RÅD

• En katastrofal nedgang i performance kan vendes, også for Mathias Norsgaard, med sportspsykologi og redskaber som Mindfulness, ACT, REBT og Selftalk
• Er angsten og tankerne så kraftige, at du gang på gang underpræsterer, så kan en sportspsykolog / praktiker hjælpe dig med at præstere under pres.

GENINVESTERING (THEORY OF REINVESTMENT)

Teorien om genvestering påpeger, at der er en sandsynlighed for, at vi under pres bevidst geninvesterer arbejdshukommelse i allerede automatiserede bevægelser. Det vil sige, vi bruger arbejdshukommelse (proces 2) på at kontrollere en teknik, der allerede kontrolleres via proces 1, og det resulterer så i en præstationsnedgang eller endda ’choking’ (Masters & Maxwell, 2008).

EKSEMPEL MED HELENA ROSENDAHL BACH

Helena Rosendahl Bach, som i februar 2024 ’tog’ en sølvmedalje ved VM på langbane i 200 butterfly, og som nu forbereder sig til OL, kunne overveje at inddrage teorien inden og under OL. Udover aerob og anaerob kapacitet og effekt, så kræver butterfly også teknik, erfaring og psyke. I podcasten TYVSTART fortæller Helena Rosendahl Bach, at hun sammen med sin træner skal ’nørde ned i’ teknikken for at ’hakke’ et sekund eller to af sin svømmetid. 

Lærer og korrigerer Helena Rosendahl Bach sin teknik eksplicit (explicit motor learning), det vil sige, er Helena Rosendahl Bach bevidst om, hvad hun lærer, så er der en risiko for, at Helena Rosendahl Bach under pres bevidst (via proces 2) geninvesterer / forstyrrer den automatiserede bevægelse/teknik, hun ved, hun har lært (eksplicit læring), og ikke den automatiserede bevægelse/teknik, hun ikke ved, hun har lært (Lærer vi implicit, så ved vi ikke bevidst, hvad vi lærer).

Forfiner Helena Rosendahl Bach teknikken eksplicit, så vil teorien om geninvestering råde hende til ikke at fokusere på teknikken til OL, men derimod på værdier og tanker som opildner til high performance.

Sidst, Helena Rosendahl Bach, det lyder som om, du har et sundt, stærkt og fleksibelt mindset, som uundgåeligt er med dig som atlet og under OL. 

Råd

• Vil du ikke forstyrre din teknik i konkurrence, så fokuser på taktik, samarbejde og Self-talk, der opelsker præstationer under pres.

RATIONAL EMOTIVE BEHAVIOR THERAPY 

REBT er (en del af den anden og moderne bølge af psykologiske teorier) effektiv i behandlingen af psykiske lidelser som angst, depression, skyld, skam, psykisk såret, vrede, jalousi og misundelse. Igennem psykoterapi og uddannelse lærer udøveren, at det er ikke begivenheden/episoden alene, der udløser de uhjælpsomme følelser, det er derimod de irrationelle tanker, som de har om begivenheden/episoden. Ligeledes lærer udøveren at omforme de irrationelle tanker til rationelle tanker; dem som resulterer i hjælpsomme følelser, mental sundhed, performance og opnåelse af mål. Summa summarum, udøveren lærer at præstere under pres og oplever mental sundhed og håb (Dryden, 2013; Ellis & Dryden, 2007; Turner & Barker, 2014).

ACCEPTANCE AND COMMITMENT THERAPY

ACT er (en del af den tredje og nye bølge af psykologiske teorier) ligeledes effektiv i behandlingen af angst og depression. I terapi eller i en uddannelse i ACT lærer udøveren at ’committe sig’ sine værdier (grundig, hjælpsom, omsogsfuld, stærk osv.), acceptere sine tanker under pres og fokusere på opgaven i nuet, det vil sige, vise mod og gå efter det, der betyder noget for udøveren og acceptere sig selv uanset, hvad der sker. Det er det, der er mental styrke (Hayes & Pierson, 2005; Henriksen, Hansen & Larsen, 2019; Watson, Gustafsson & Lundqvist, 2023).

OPSAMNLING OG HÅB

Præsterer vi under pres, så er der en lang række af mekanismer, der afgør, om vi low eller high performer, og mange gange er det pres og angst, der er hovedårsagen til vores nedtur. Det vil sige, det er ofte ikke fysiologi som udholdenhed og kondital, der er hovedårsagen, men derimod vores psyke. Psyken kan vi heldigvis ’bearbejde’ med mentale redskaber og sammen med resursepersoner som psykologer, sportspsykologer og praktikere. 

Som sportspsykologisk praktiker mener jeg også, at organisationer, forbund, klubber, professionelle hold (’rammerne’) og resursepersoner kan fokusere endnu mere på udøvernes mentale sundhed, det vil reducere symptomer på og udbredelsen af psykiske lidelser og således styrke ’performance under pressure’. Jeg mener, at alle rammer og resursepersoner er medansvarlige for, at der kommer hele udøvere ud på den anden side, når karrieren slutter, og jeg håber, at bloggen kan inspirere både rammer, resursepersoner og udøvere, der på en gang vil præstere under pres og dyrke mental sundhed.