Resiliens i sport og i svømning
Lydia Jacoby oplever modgang i 4x100m medley relay finalen i OL i Tokyo 2021, hvor hun taber sine briller | Billede > Grace Hollars

RESILIENS I SPORT

INTRODUKTION

Bloggen, Resiliens i sport, giver os indsigt i resiliens (modstandskraft), hvordan vi kan udvikle og styrke vores resiliens, og sidst hvad indebærer resiliens for vores mentale sundhed og performance under pres. 

I sport og i hverdagen og uanset alder, så oplever vi begivenheder, uhjælpsomme tanker, pres og stress, som vi ser som modgang. Oveni så reagerer vi ikke ens på begivenheder, tanker og pres osv., nogle af os klarer modgang og kommer styrket ud på den anden side, og nogle af os klarer ikke modgang. Resiliens er de personlige resurser, der gør, at vi kan klare en lille eller en stor modgang.

Bloggen er længere og kan sagtens deles op i små bidder og læses over to-tre dage.

EKSEMPLER PÅ MODGANG

  • Vi tvivler og er vild nervøs inden en finale
  • Vi løber ind i en skade på et kritisk tidspunkt, som udelukker os fra et mesterskab
  • Vi taber svømmebrillerne som Lydia Jacoby i 4x100m medley relay finalen i OL i Tokyo 2021
  • Vi fører golfturneringen og har brug for at klare det pres, der kommer for at bevare føringen. Klare vi det, så har vi resiliens.

Vil du gerne styrke din resiliens, så kan jeg vurdere i en gratis indledende online-samtale, om jeg kan hjælpe dig. 

Lewis Hatchett om resiliens i sport | Kilde > www.mindstrongsport.com

HVAD ER RESILIENS?

DEFINITION 

  • Resiliens kan defineres som en dynamisk proces, hvor vi positivt klarer en betydelig modgang.

Vores resiliens er dynamisk, den skifter over tid og imellem forskellige begivenheder, og er afhængig af det miljø, vi er i. Derudover har vores personlige resurser (personlighed, kognitive evner, selvværd, selvtillid, optimisme, mentale færdigheder, fokus, motivation, skader, osv.) og sociale resurser (Støtte eller ikke støtte af resursepersoner, forældre osv.) indflydelse på vores resiliens og derved, hvordan vi klarer modgang. Resiliens inddeles yderligere i vores resurser til at kunne (1) modstå pres (i konkurrencen eller igennem en hel turnering osv.), (2) komme igen (efter et dårligt slag i golf eller efter en dårlig sejllas osv.) (3) og lære af fejl for så at styrke vores resiliens og komme endnu stærkere igen. De tre resurser kan også danne basis for udviklingen af vores resiliens.

Modgang, følelser og tanker i cykling | Billede > Luis Angel Gomez

HVORDAN KAN VI UDVIKLE OG STYRKE VORES RESILIENS?

Udvikler og styrker vi vores personlige resurser, så vil vi bedre kunne modstå pres, komme igen og lære af udfordringer og fejl. Det kan ske på uhyggelig mange måder, og det vil ikke være en mulighed at gennemgå alle måderne i denne blog. Jeg gennemgår tre, som jeg ville gribe fat i som en begyndelse, hvis jeg var udøver, fordi de vil styrke vores mindset, fokus, selvværd, selvtillid, mentale sundhed og performance - ikke mindre end det.

Lærer vi at bruge psykologiske redskaber som Rational Emotive Behaviour Therapy (REBT) og / eller Acceptance and Commitment Therapy (ACT), så styrkes vores resiliens. De to redskaber lærer os at klare de følelser, tanker og den adfærd, som er en uundgåelig del af sport og livet, og som ofte spænder ben for vores velvære, resiliens og performance. Redskaberne har mange fællestræk (Se nedenfor), og så alligevel adskiller de sig fra hinanden. Det ene redskab forsøger at ændre vores irrationelle og uhjælpsomme tanker, og det gør det andet redskab ikke.

To hjerner er ikke ens. To mennesker ser og tænker ikke nødvendigvis ens, og derfor er der ikke nogen garanti for, at begge redskaber har samme effekt for dem. Så, hvad virker for dig, kommer an på en prøve.

REBT er også 'Smarter Thinking' | Kilde > Martin Turner

REBT

  • Vi siger, at det er vores tanker og ikke begivenheden alene, der forstyrrer os i sport
  • Vi identificerer de irrationelle og uhjælpsomme tanker, og så overskriver vi dem med rationelle og hjælpsomme tanker. Vi forsøger at forandre dem
  • Vi accepterer, at irrationelle og uhjælpsomme tanker er iboende i os, og så fokuserer vi på det, vi gerne vil opnå, og det vi gerne vil være.

HVORDAN GØR VI?

  1. I REBT anerkender og accepterer vi uhjælpsomme, krævende og evaluerende tanker, hvor ordene skal, uudholdeligt, frygteligt og ringe / elendig / dårlig / fiasko indgår. Og har vi tanker med de ord, så følger vi de 4 hovedpunkter:
  2. Revurder og diskuter dine uhjælpsomme tanker i lyset af 3 spørgsmål:
    1. Fx er det sandt, at ‘jeg skal vinde, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’?
    2. Fx er der nogen logik i, at ‘jeg skal vinde, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’?
    3. Fx er det hjælpsomt at sige, at ‘jeg skal vinde, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’?
  3. Formuler nye hjælpsomme tanker, og diskuter og spørg så, om de er sande, logiske og hjælpsomme:
    1. Er det sandt, at ‘jeg vil gerne vinde, men der er ingen garanti for det, og gør jeg ikke det, så beviser det ikke, at jeg er ringe’?
    2. Er der nogen logik i, at ‘jeg vil gerne vinde, men der er ingen garanti for det, og gør jeg ikke det, så beviser det ikke, at jeg er ringe’?
    3. Er det hjælpsomt at sige, at ‘jeg vil gerne vinde, men der er ingen garanti for det, og gør jeg ikke det, så beviser det ikke, at jeg er ringe’?
  4. Styrk dine nye hjælpsomme tanker – dit nye mindset ved at ‘Self-talke’ den hjælpsomme tanke igen og igen.
Acceptance and Commitment Therapy | Kilde > PSYCH HUB

ACT

  • Vi accepterer vores tanker, og så giver vi slip på dem, mens vi fokuserer på opgaven og det, vi gerne vil være
  • I ACT overskriver vi ikke de irrationelle og uhjælpsomme tanker med rationelle og hjælpsomme tanker. Vi forsøger ikke at forandre dem
  • I ACT accepterer vi, at irrationelle og uhjælpsomme tanker er iboende i os, og så fokuserer vi på det, vi gerne vil opnå, og det vi gerne vil være. 

HVORDAN GØR VI?

I ACT følger vi 3 hovedpunkter, som også kaldes for 3R processen:

  1. ‘Register’: Register de følelser, tanker og den adfærd, som kan underminere performance, og den person du gerne vil være; fx ’jeg skal vinde, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’
  2. ‘Release’: Accepter og giv slip på det ubehagelige i stedet for at kæmpe imod det; fx ’jeg giver slip på tanken, ’jeg skal vinde, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’
  3. ‘Refokus’: Omdiriger fokus på opgaven og dine værdier. Fx ’Jeg vil gerne være modig (værdi) og følger golfboldens bane i luften (opgaven)’.
Lægger vi planer, så styrkes vores resiliens i sport

PLAN A, B, C OG D

Den sidste måde jeg vil gennemgå, er det at forudsige, hvad der kan ske, og så planlægge for det eller det endda uundgåelige. Det viser sig, at lægger vi en plan A, B, C og D for det, der kan ske under pres, så udvikler og styrker vi vores læring, selvbevidsthed, beslutningsevne og resiliens. I den proces kan vi også registrere vores følelser, tanker, og adfærd, og bearbejde dem med REBT eller ACT.

HVORDAN GØR VI?

  • Inden en konkurrence kan vi gennemgå, hvad der kan gå galt, og så lægge planer for de scenarier
  • I træning kan vi planlægge øvelser, der presser os og ligner konkurrence, og hvor det handler om at lægge nye planer
  • Begge øvelser vil styrke vores mindset og resiliens.

HVAD INDEBÆRER RESILIENS FOR VORES MENTALE SUNDHED OG PERFORMANCE?

Indledningsvis skrev jeg, at resiliens defineres som en dynamisk proces, hvor vi positivt klarer en betydelig modgang, og at vores personlige resurser påvirker vores resiliens. Kan vi klare betydelig modgang, og styrker vi ligeledes vores mindset, selvværd og selvtillid, så afføder det mental sundhed og performance. Så fokuserer vi på at styrke vores resiliens, så giver det god mening.

SØGER DU HJÆLP

Vil du gerne styrke din resiliens, så kan jeg vurdere i en gratis indledende online-samtale, om jeg kan hjælpe dig. 

LITTERATUR

Vil du vide mere om resiliens i sport, så dyk endelig ned i litteraturen. 

Bonanno, G. A. (2004). Loss, trauma and human resilience: Have we underestimated the human capacity to thrive after extremely aversive events? American Psychologist, 59, 20-28. doi: 10.1037/0003-066X.59.1.20

Bonnano, G. A., & Mancini, A. D. (2008). The human capacity to thrive in the face of potential trauma. Pediatrics, 121, 369-375. doi: 10.1542/peds.2007-1648

Bryan, C., O'Shea, D., & MacIntyre, T. (2019). Stressing the relevance of resilience: A systematic review of resilience across the domains of sport and work. International Review of Sport and Exercise Psychology, 12(1), 70-111

Dryden, W. (2013). Dealing with emotional problems using rational-emotive cognitive behaviour therapy: A practitioner's guide. Routledge

Fletcher, D., & Sarkar, M. (2012). A grounded theory of psychological resilience in Olympic champions. Psychology of sport and exercise, 13(5), 669-678

Fletcher, D., & Sarkar, M. (2016). Mental fortitude training: An evidence-based approach to developing psychological resilience for sustained success. Journal of Sport Psychology in Action, 7(3), 135-157

Gupta, S., & McCarthy, P. J. (2022). The sporting resilience model: A systematic review of resilience in sport performers. Frontiers in psychology, 13, 1003053

Henriksen, K., Hansen, J., & Larsen, C. H. (2019). Mindfulness and acceptance in sport: How to help athletes perform and thrive under pressure. Routledge

Hill, D., Barker, J., & Steptoe, K. (Eds.). (2023). The psychology of golf performance under pressure. Taylor & Francis

Kegelaers, J., & Oudejans, R. R. (2024). Pressure makes diamonds? A narrative review on the application of pressure training in high-performance sports. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 22(1), 141-159

Kegelaers, J., & Wylleman, P. (2019). Exploring the coach’s role in fostering resilience in elite athletes. Sport, Exercise, and Performance Psychology, 8(3), 239

Kegelaers, J., Wylleman, P., & Oudejans, R. R. (2020). A coach perspective on the use of planned disruptions in high-performance sports. Sport, Exercise, and Performance Psychology, 9(1), 29

Luthar, S. S., Cicchetti, D., & Becker, B. (2000). The construct of resilience: A critical evaluation and guidelines for future work. Child development, 71(3), 543-562

Maturana, H. R., & Varela, F. J. (2012). Autopoiesis and cognition: The realization of the living (Vol. 42). Springer Science & Business Media

Turner, M., & Bennett, R. (Eds.). (2017). Rational emotive behavior therapy in sport and exercise. Routledge

Turner, M. J., & Barker, J. B. (2014). Using rational emotive behavior therapy with athletes. The Sport Psychologist, 28(1), 75-90.