PRÆSTATIONSANGST

INTRODUKTION

Denne blog giver dig indsigt i præstationsangst i hverdagen og i sport; hvad er og hvornår oplever vi præstationsangst, og ligeledes hvilke symptomer, tanker og hvilken adfærd underbygger vores præstationsangst. Sidst giver jeg eksempler på og gode råd om, hvordan vi kan behandle præstationsangst, så vi igen oplever velvære og performer i et oplæg, en eksamen eller endda i konkurrence. 

Selvom jeg er sportspsykologisk praktiker og uddannet sportspsykolog i England, så er præstationsangst min ekspertise, så er det noget, du oplever, så kan jeg sandsynligvis hjælpe dig.

HVAD ER PRÆSTATIONSANGST, OG HVORNÅR OPLEVER VI DEN?

Præstationsangst er en af mange angsttyper, og fælles for angsttyperne er, at vi oplever, eller tror vi oplever en trussel mod os selv eller vores familie, venner o.l. Deslige, nogle trusser truer vores selvværd og andre gør ikke (Dryden, 2013; Van Raalte & Brewer, 2014; Weinberg & Gould, 2023). 

• Vi er bange for ikke at kunne præstere, og det oplever vi som en trussel
• Vi er bange for fiasko, og igen det oplever vi som en trussel  
• Ser vi et oplæg, en opgave eller konkurrence som en trussel, så kan det udløse en præstationsangst
• Ser vi derimod et oplæg, en opgave eller konkurrence som en udfordring, så kan det udløse en bekymring / nervøsitet, en der ikke er så stærk, så vi ikke kan klare det, vi gerne vil (Dryden, 2013; Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).

Præstationsangst er angst for ikke at kunne præstere eller klare en opgave. Er det OL, er konkurrencen stor, er kravene høje, er der risiko for fiasko og fejl, er der noget på spil, eller oplever vi opgaven for stor, så kan vi føle os truet (på engelsk ’a Threat-state’). Trusselen kan så udløse en præstationsangst, dog er det ikke episoden/begivenheden (OL, høje krav, opgave mm.), der er årsagen til præstationsangsten, det er derimod de irrationelle/uhjælpsomme tanker vi har om episoden/begivenheden (Dryden, 2013; Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020; Turner, 2016). 

Ser vi derimod oplægget, opgaven eller konkurrencen, som én vi kan klare, så oplever vi den ofte som en udfordring (på engelsk ’a challenge-state’), der kan udløse nervøsitet, bekymring eller motivation eller alle tre dele. Præstationsangst er ikke nødvendigvis kun negativt for os, det er også et advarselssystem, der kan frigive store mængder energi og øge vores performance (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020). 

SYMPTOMER SOM UNDERBYGGER PRÆSTATIONSANGST

De tanker, den adfærd og de fysiske symptomer, som underbygger angst, kan vi se nedenfor. Det vil sige, oplever vi lignende tanker, adfærd og fysiske symptomer, når vi præsterer, så er der en sandsynlighed for, at vi har præstationsangst og ikke kun bekymringer (Dryden, 2013).

TANKER SOM UNDERBYGGER PRÆSTATIONSANGST

• Vi trækker os mentalt fra truslen
• Vi forsøger at overbevise os selv om, at truslen ikke er overhængende, eller at vi 'forstiller os' den
• Vi overforbereder os mentalt på at minimere truslen
• Vi forestiller os, at vi håndterer truslen overbevisende
• Vi overkompenserer ved at forestille os, at vi klarer en endnu større trussel (Dryden, 2013).

ADFÆRD SOM UNDERBYGGER PRÆSTATIONSANGST

• Vi undgår eller trækker os fysisk fra truslen
• Vi forsøger at neutralisere truslen (fx ved at være sød over for andre, som vi er bange for)
• Vi distraherer os selv fra truslen ved at deltage i anden aktivitet
• Vi søger tryghed fra andre om, at hvis truslen indfinder sig, så vil de håndtere den eller redde os
• Vi overforbereder os for at minimere truslen
• Vi beroliger vores følelser, så vi ikke tænker på truslen
• Vi overkompenserer ved at opsøge en endnu større trussel for at bevise over for os selv, at vi kan klare den (Dryden, 2013).

FYSISKE SYMPTOMER SOM UNDERBYGGER PRÆSTATIONSANGST

• Vi har sommerfugle i maven
• Vi har hjertebanken
• Vi har en fornemmelse af åndenød og muligvis trykken for brystet
• Vi har svedeture og ryster på hænderne
• Vi har en tør mund (Weinberg & Gould, 2023).

HVORDAN KAN VI BEHANDLE PRÆSTATIONSANGST?

Kognitiv terapi og psykologiske redskaber som ’Self-talk’ kan styrke vores mindset, så vi igen kan performe og opleve mental sundhed (Dryden, 2013; Van Raalte & Brewer, 2014). 

• I Rational Emotive Behaviour Therapy (REBT) lærer vi at acceptere og forandre de uhjælpsomme tanker, som afføder præstationsangst, så vi igen ser et oplæg, en opgave eller en konkurrence som en udfordring og ikke som en trussel (Dryden, 2013; Ellis & Dryden, 2007)
• I Acceptance and Commitment Therapy (ACT) lærer vi at accepterer de uhjælpsomme tanker, være i ubehaget, og fokuserer på det, vi gerne vil være (fx udholdende, dygtig og modig) og det vi gerne vil opnå (fx syv i dansk og opnå en finaleplads) (Henriksen, Hansen & Larsen, 2019).  

I REBT vil en sportspsykolog / praktiker identificere vores tanker, adfærd og de mulige ubevidste irrationelle tanker (uhjælpsomme tanker), der er skyld i vores præstationsangst og anvende psykologiske redskaber (psykologiske tests, afprøve hypoteser o.l.) for med større sikkerhed at kunne diagnosticere. Lykkedes det ikke sportspsykologen / praktikeren at identificere irrationelle tanker, og er de psykologiske tests negative, så er der ingen præstationsangst (Turner & Barker, 2014).

Andre kognitive filosofier og videnskaber kan også inddrages, det kan være ’Imagery’, Mindfulness, Client-centered Therapy eller sidst kan medicinsk behandling være en løsning (Rogers, 2012; Henriksen, Haberl,Baltzell, Hansen, Birrer & Larsen, 2019;. Van Raalte & Brewer, 2014; Watson, Gustafsson & Lundqvist, 2023).