PRÆSTATIONSANGST I ÅRGANGSSVØMNING

Årgangssvømmere oplever også præstationsangst, og ofte er det indre og ydre pres på flere arenaer, der underminerer svømmernes mentale sundhed og performance under pres. Det er det, jeg observerer i praksis. Pres er sandsynligvis uundgåeliglig i en sport, hvor svømmerne konkurrerer side og side på tid, og derfor kan det give god mening for dem at styrke psyken.

Bloggen baserer sig på en virkelig case og giver indsigt i årgangssvømmeren Line, og de psykologiske redskaber, der styrkede hendes mentale sundhed, resiliens og performance. Line er ikke hende rigtige navn.

SAMTALE 1

Jeg spurgte indledningsvis, hvad Line gerne ville tale om, og der gik ikke lang tid, før hun sagde, at hun var bange for at blive disket i 50, 100 og 200 meter ryg. Lines udsagn åbnede for flere spørgsmål og svar, der kunne dokumentere, om hun var bange eller ej. Jeg spurgte Line, ’lad os nu lege, at det ikke kan lade sig gøre at blive disket, ville du så være bange?’ Line svarede, ’så ville jeg ikke være bange’. Videre, Lines uhjælpsomme tanker og adfærd underbyggede ligeledes følelsen angst (Se nedenfor), så jeg kunne med sikkerhed sige, at hun var bange (ængstelig). Sidst i samtalen fortalte jeg, at det var en uhjælpsom tanke, og ikke en episode (disket i 50 meter ryg) der gjorde hende ængstelig, og at vi i samtale 2 ville tale mere om, hvornår hun oplevede angst.

LINES UHJÆLPSOMME TANKER 

• ’Jeg er bange for at blive disket’
• ’Jeg er bange for ikke at kunne slå PR’
• ’Jeg tænker på, at jeg ikke kan klare det, når jeg bliver bange’
• ’Jeg tænker hele tiden på, at jeg bliver bange’
• Jeg tænker på, om det løb går dårligt'.

LINES UHJÆLPSOMME ADFÆRD

• ’Jeg kan ikke spise inden konkurrence’
• ’Jeg har sommerfugle i maven’
• ’Kunne jeg vælge, så ville jeg ikke svømme 200IM’
• ’Jeg sidder meget stille for mig selv inden løb’
• ’Jeg græder inden løb’
• ’Jeg kan ikke spise, og hvis jeg spiser, skal jeg kaste op’
• ’Jeg er ikke sulten.

SAMTALE 2

Line havde i samtale 1 sagt, at hun var (1) ’bange for at blive disket’ og (2) ’bange for ikke at kunne slå PR’, og i den indledende samtale havde Lines mor sagt, at hun nok også var (3) bange for ikke at vinde. Det var hendes tolkning. De tre episoder var alle mulige episoder, hvor Line kunne opleve angst. Som i samtale 1 ville jeg gerne sikre mig, at vi identificerede lige nøjagtig den episode, hvor hun oplevede angst. Jeg spurgte Line igen, ’lad os nu lege, at det ikke kan lade sig gøre at blive disket’, ville du så være bange for, om du kunne slå PR eller vinde. Line svarede igen, ’nej så ville jeg nok ikke tænke på det’. Lines svar cementerede, at hun var bange for at blive disket, for så var der en risiko for, at hun ikke slog PR eller vandt. Sidst i samtalen sagde jeg, at vi næste gang ville identificere den ubevidste og uhjælpsomme tanke, som affødte hendes angst. 

SAMTALE 3

Inden vi identificerede den ubevidste og uhjælpsomme tanke, som affødte Lines angst, omformulerede vi hendes bevidste og uhjælpsomme tanker og adfærd, så hun nu oplevede dem som hjælpsomme (Se nedenfor). På baggrund af den episode, hvor Line oplevede angst, formulerede jeg to tanker, hvoraf den ene var ubevidst og uhjælpsom og årsagen til Lines angst, og hvor den anden var bevidst og hjælpsom, og én der affødte følelsen bekymring eller en smule nervøs. Jeg læste begge tanker op for Line og spurgte så, om hun havde en af tankerne (Se de to tanker nedenfor). Line svarede, ’jeg har den første, du læste op’. Det var også den tanke, som resulterede i angst. Jeg sagde sidste i samtalen, at vi ville tale mere om tankerne i samtale 4 og 5.  

LINES HJÆLPSOMME TANKER 

• ’Jeg er ikke bange for at blive disket, fordi uanset hvordan det går, så er jeg glad for den, jeg er. Jeg er god og har også mindre gode dage. Det har alle også’
• ’Jeg er ikke bange for, at jeg ikke slår PR. Slår jeg ikke PR, så er jeg glad for den, jeg er. Jeg er god og har også mindre gode dage. Det har alle også’
• ’Det er okay at være usikker på, om jeg kan klare det, men nu lærer jeg at klare modgang’   
• ’Begynder jeg at tænke på, at jeg bliver bange, så siger jeg stop og tænker tanken: Uanset hvordan det går, så er jeg glad for den, jeg er. Jeg er god og har også mindre gode dage. Det har alle også’
• ’Tænker jeg på, om det går dårligt, så siger jeg stop og tænker tanken: Uanset hvordan det går, så er jeg glad for den, jeg er. Jeg er god og har også mindre gode dage. Det har alle også’. 

LINES HJÆLPSOMME ADFÆRD

• ’Jeg prøver at spise inden konkurrence, men går det ikke, så accepterer jeg det
• ’Jeg har sommerfugle i maven, og det er okay’
• ’Jeg svømmer de løb, jeg tilmelder mig. Og uanset hvordan det går, så er jeg glad for den, jeg er. Jeg er god og har også mindre gode dage. Det har alle også’
• ’Det er okay at sidde stille for mig selv inden løb’
• ’Det er okay at græde inden løb’
• ’Jeg prøver at spise, og hvis det kommer op, så kommer det op’
• ’Selvom jeg ikke er sulten, så forsøger jeg at spise og drikke inden indsvømningen'
• ’Jeg prøver at spise inden konkurrence, men går det ikke, så accepterer jeg det’. 

DEN UBEVIDSTE OG UHJÆLPSOMME TANKE

• ‘Jeg skal ikke diskes, og hvis det sker, så viser det, at jeg er ringe’.

DEN BEVIDSTE OG HJÆLPSOMME TANKE  

• ’Jeg vil gerne undgå at blive disket, men det kan ske, og bliver jeg disket, så beviser det ikke, at jeg er ringe’.

SAMTALE 4 og 5

I samtale 4 og 5 talte vi om, at den ubevidste og uhjælpsomme tanke lå i en ’skuffe’ i hjernen, og at det nu handlede om at tømme ’skuffen’ og ilægge den ’nye’ og hjælpsomme tanke. Den læreproces foregik ved, at vi diskuterede både den uhjælpsomme og hjælpsomme tanke i lyset af sand / falsk, logisk / ulogisk og hjælpsom / uhjælpsom, og når Line så troede på, at den uhjælpsomme tanke var falsk og den hjælpsomme tanke var sand, så ville hun ikke længere være ængstelig inden og under konkurrencen, men nærmere en smule nervøs.

Over de næste gange gentog Line, ’nu begynder jeg mere og mere at tro på, at den hjælpsomme tanke er virkeligheden og hjælpsom for mig, og jeg forstår, at den uhjælpsomme tanke har presset mig og gjort mig ked af det. Jeg mærker også nu, at jeg ikke længere er bange for den næste konkurrence’.

Inden vi slap hinanden, lærte jeg Line at ’Self-talke’ den hjælpsomme tanke igen og igen, og så aftalte vi en sidste samtale, hvor vi kunne evaluere vores samarbejde og Lines oplevelse af den næste konkurrence.

SAMTALE 6

Jeg kunne se en glad Line, der som det første sagde, ’jeg var kun en smule nervøs under DM-årgang, og så gjorde jeg, hvad jeg kunne i alle mine løb, og det var jeg glad for. Jeg har ikke længere kun fokus på at slå PR eller vinde, og det er dejligt. Det har før presset mig helt vildt. Og som noget nyt, så kunne jeg spise mine madpakker under mesterskabet, det har jeg ikke kunnet tidligere’. Sidst sagde Line, ’jeg kunne give den fuld gas og sige pyt, når jeg ikke lige slog PR.

Lines mor, som var vendedommer under DM, sagde, ’at hun kunne genkende Lines udsagn, og hun var ikke i tvivl om, at samtalerne havde lært Line at klare modgang, og så havde hun bare et sundere mindset nu. 

Som sportspsykologisk praktiker var jeg heller ikke i tvivl, igennem 8 uger havde Line udviklet sig mentalt. Jeg kunne dokumentere, at Line havde ikke længere de krævende (Jeg skal …) og evaluerende (Jeg er ringe) tanker, som underminerede hendes velvære og performance, derimod så blomstrede de ikke krævende (Jeg vil gerne …) og ikke evaluerende tanker (… og bliver jeg disket, så beviser det ikke, at jeg er ringe’), dem som fostrede velvære og performance. 6 samtaler over 8 uger var en win-win for Line.