HVORDAN KAN VI FOSTRE OG FORENE MENTAL SUNDHED OG PERFORMANCE I KLUBBEN?

Bloggen giver os (ledere, trænere, forældre, diætister og mfl.) indsigt i, hvordan vi kan fostre og forene mental sundhed og performance, så vores børn, unge, talenter og eliteudøvere forbliver eller bliver sunde hele mennesker. Bloggen kan ses som én plan for mental sundhed og performance og er ligeledes et eksempel på, hvordan jeg som sportspsykologisk praktiker hjælper klubber i gang med den proces. Endelig kan planen korrigeres og skaleres, så den passer klubbens ’nye’ visioner. 

INTRODUKTION OG ETISKE DILAMMER

Det er ikke kun eliteudøvere og professionelle, der oplever modgang og psykiske smerter, det gør børn, unge og talenter også. Uhjælpsomme tanker, pres, krav, stress, økonomiske kvaler og angst er eksempler på modgang, der kan underminere udøvernes mentale sundhed og performance under pres (Gouttebarge, Castaldelli-Maia, Gorczynski, Hainline, Hitchcock, Kerkhoffs, Rice & Reardon, 2019; Knight, Harwood & Gould, 2018). 

Heldigvis er der nu verden over lys på mental sundhed i sport; der arbejdes i højere grad på det hele menneske - det er blevet mere IN at dyrke og sikre en sund balance mellem sundhed og performance, og flere og flere resursepersoner (ledere, trænere, forældre, diætister og mfl.) erkender, at de ikke har nok viden om mental sundhed, og at de også har ansvar for, at der kommer hele udøvere ud på den anden side (Breslin & Leavey, 2019; Knight, Harwood & Gould, 2018; Rice, Purcell, De Silva, Mawren, McGorry & Parker, 2016). 

EKSEMPEL PÅ PRES

• Det kan være boldspilleren, golfspilleren, svømmeren, triatleten eller cykelrytteren i alderen 10 - 20 år, der har svært ved at klare egne ambitioner og kombinationen af grundskole / ungdomsuddannelse og 6 - 12 gange træning i klubben om ugen dag ud og dag ind. 

En manglende erkendelse kan forhindre resursepersoner i at komme i gang med at forene mental sundhed og performance, og ligeledes kan der ligge en psykisk barriere i at gå i gang, fordi nogle resursepersoner kan opleve skyld, skam og være bange for, om miljøet i klubben er sundt / usundt, eller om der er udøvere med ondt i psyken. Er det et issue og en reel frygt, så handler det om at acceptere, at vi som resurseperson ikke ved alt, og derfor begår vi fejl. Det er sandheden og virkeligheden. Accepterer vi os selv for det, og imødekommer vi problemer i klubben, så reduceres skylden, skammen og frygten. Sidst, handler vi som resurseperson, så viser vi, at vi har et moralsk kompas, der virker (Breslin & Leavey, 2019; Dryden, 2013; Knight, Harwood & Gould, 2018). 

OM ANSVAR

• ‘Sætter vi børn, unge og talenter i stressende situationer, så har vi voksne også et ansvar for at lære dem om, hvordan de klarer stressende situationer’ (Knight, Harwood & Gould, 2018).

OM TID OG OM PLANEN

Sidder vi som resurseperson med mange opgaver i klubben, og opsluger de al vores tid, så kan vi opleve det som et pres, og det kan udvikle sig, så vi selv oplever stress og psykiske smerter. Derfor kan det virke uoverskueligt at komme i gang med også at forebygge og sikre balancen mellem mental sundhed og performance, for hvordan gør vi det. 

Planen for mental sundhed og performance er en enkel 1 - 10 plan, der afføder glæde, motivation, velvære og præstationer under pres, og der er ingen, der siger, at planen skal implementeres indenfor en, to eller seks måneder. Planen indeholder 10 spørgsmål, og når de besvares, udarbejdes der en plan, og der oparbejdes viden. Planen, alle svar og den nye viden, samles i en lille mappe, som alle resursepersoner inddrager i / ’lægger nedover’ klubbens opgaver. Derved fostrer og forener vi mentale sundhed og performance. Klubben kan enten arbejde med spørgsmålene alene eller søge hjælp hos en mental coach, sportspsykologisk praktiker, sportspsykolog eller psykolog. Fordelen ved at søge hjælp er, at så kan praktikeren være tovholder, underviser og levere alle svarene. Ulempen er de økonomiske omkostninger. 

PLANEN FOR MENTAL SUNDHED OG PERFORMANCE

1. Hvad er mental sundhed i sport, og hvad vil det sige at performe / præstere under pres?

Definerer vi mental sundhed i sport, performance og præstationer under pres, så bliver vi vidende om, hvad begreberne indeholder, og hvad de indebærer for udøverne. Som resurseperson bliver vi ligeledes overbevist om vores ansvar, og hvad god etik er (Baumeister & Showers, 1986; Breslin & Leavey, 2019).  

2. Hvor mange udøvere oplever en lav grad af mental sundhed i sport?

Ved vi, hvor mange udøvere der oplever en lav grad af mental sundhed i sport, så kan det give os et incitament til at gå i gang med at dyrke mental sundhed (Gouttebarge, Castaldelli-Maia, Gorczynski, Hainline, Hitchcock, Kerkhoffs, Rice & Reardon, 2019; Gulliver, Griffiths, Mackinnon, Batterham & Stanimirovic, 2015).

3. Hvorfor giver det god mening at fostre og forene mentale sundhed og performance?

Implementerer vi eksempelvis Self-Determination Theory (SDT) (se punkt 8), så afføder teorien i praksis opfyldelse af basale behov, motivation, glæde, færre dropouts og performance. Det kan blive en Win-Win for klubben, og igen vi viser ansvar og god etik (Knight, Harwood & Gould, 2018; Ryan, 2019). 

4. Hvorfor søger udøverne ikke hjælp, når de har problemer, symptomer på eller ondt i psyken?

Ved vi, hvorfor udøverne ikke søger hjælp, så kan vi også bedre hjælpe dem. Vi kan italesætte og synliggøre i klubben, at de udøvere der søger hjælp, de udviser mental SUPERPOWER NR 1, fordi de erkender, at de ikke kan det hele selv. Det er også sandheden og virkeligheden (Bird, Chow, Meir & Freeman, 2018; Gulliver, Griffiths, Mackinnon, Batterham & Stanimirovic, 2015; Poucher, Tamminen, Kerr & Cairney, 2021).

5. Hvad bør udøverne gøre, når de har de og de problemer og tanker og den og den adfærd?

Der er mange problemer, tanker og adfærd, der kan underminere udøvernes mentale sundhed og performance. Udarbejder vi en A4-side over eksempler på mulige problemer, uhjælpsomme tanker og adfærd, så ved udøverne også, hvad de bør reagere på, og hvem de bør kontakte i klubben. Som resurseperson udviser vi ansvar og god etik, når vi også underviser i og lærer udøverne at anvende mentale redskaber i medgang og modgang. Det kan være redskaber som REBT, ACT, mindfulness og self-talk (Breslin & Leavey, 2019; Purcell, Gwyther & Rice, 2019; Turner, 2016).

6. Hvad kan vi gøre for at anspore udøverne, så de søger hjælp? 

Vi kan synliggøre, sætte ord på og lade det gennemsyre i hele klubben, at det er mere end i orden at søge hjælp; det er endda mental SUPERPOWER at søge hjælp. Det vil sandsynligvis gøre, at udøverne i højere grad søger hjælp (Bird, Chow, Meir & Freeman, 2018).

7. Hvad bør vi gøre, når udøverne udviser symptomer på en lavere grad af mental sundhed?

Vi bør erkende, at vi ikke nødvendigvis selv kan klare udøvernes problemer, og acceptere at det er god etik at ’sende’ udøveren videre til resursepersonen i klubben, der arbejder med og er tovholder på at forene mental sundhed og performance eller til praktikeren / sportspsykologen (Purcell, Gwyther & Rice, 2019). 

8. Hvordan kan vi implementere Self-Determination Theory (SDT); en psykologisk teori der fostrer mentale sundhed, resiliens, motivation og performance? 

Vi kan fordybe os i SDT og lære at ’lægge’ teorien ned over alle opgaver i klubben, og vi kan formulere enkle råd om, hvordan vi kan planlægge en træning / en aktivitet, så udøverne oplever ’automomi’, ’competence’, ’relatedness’, velvære, motivation og gode præstationer (Ryan, 2017).

9. Hvordan kan planen forebygge og sikre balancen mellem mental sundhed og performance?

Flere undersøgelser viser, at eksempelvis angst, pres og stress kan nedbryde udøverens mental sundhed og performance, og kan vi forebygge en nedgang i velvære (det er det, vi gør med planen) og planlægge en autonomi-støttende (SDT) træning / undervisning, så er der grobund for sunde hele mennesker, der også kan performe, når det gælder (Breslin & Leavey, 2019; Dryden, 2013; Knight, Harwood & Gould, 2018; Larsen, Moesch, Durand-Bush & Henriksen, 2021).

10. Hvordan kan screeninger af junior- og seniorudøverne indgå i klubbens arbejde med at forbedre deres mental sundhed og performance? 

Screener vi eksempelvis udøverne for mental sundhed og irrationelle tanker og adfærd, der underminerer velvære og performance, så kan vi igangsætte hjælp om nødvendigt, og det vil styrke udøverne. Screeninger af udøverne og samtaler med en praktiker, sportspsykolog eller psykolog kan også retfærdiggøre en behandling, så udøveren kommer på højkant igen til glæde for udøveren selv og klubben (Dryden, 2013; Purcell, Gwyther & Rice, 2019; Smith, Buadze, Colangelo & Liebrenz, 2023; Turner, 2016).