
LARS GUNDERSBORG LAURIDSEN
Lars var en glad drengespiller i Skagen fodboldklub i 80`erne, inden han senere blev grebet af golf i ungdomsårene. Sideløbende med megen golf cyklede han tusindvis af kilometer, og i 1991 skrev han kontrakt med et professionelt fransk-canadisk cykelhold, hvor oplevelsen over dem alle var den lyserøde førertrøje i Tour of British Colombia. Senere blev Lars grebet af den fascinerende Ironman distance og OL-distancen, hvor bedste tid på Ironman distancen var 9 timer og 17 minutter og 1 time og 57 minutter på OL-distancen. Lars er gift med Luise Vorgod og far til Signe og Liva.


UDDANNELSER
- Advanced Certificate Practicum in Rational Emotive Behavior Therapy, The Albert Ellis Institute, 145 East 32nd Street, 9th Floor, New York, NY 10016
- Primary Practicum in Rational Emotive Behaviour Therapy, The Albert Ellis Institute, 145 East 32nd Street, 9th Floor, New York, NY 10016
- Master of Philosophy in Sport and Exercise Psychology (Staffordshire University, UK)
- Master of Science in Sport and Exercise Psychology (Staffordshire University, UK)
- Bachelor of Science in Sport and Exercise Science (Aalborg Universitet, DK)
- Bachelor of Science in Elite Coach Training (Syddansk Universitet, DK)
- Uddannet lærer på Hjørring Seminarium (DK)
- Uddannet svømmetræner på at Danmarks Trænerskole, Aalborg (DK).


MEDLEMSSKABER
Som sportspsykologisk praktiker (andre ord for en sportspsykolog) arbejder Lars indenfor 4 etiske principper under The British Psychological Society. Principperne fremmer respekt, kompetence, ansvar og integritet i samtalen.
BAGGRUNDSVIDEN
I England og USA kan det lade sig gøre at læse enten psykologi eller sportspsykologi på universiteterne og ad den vej blive enten psykolog eller sportspsykolog. Mange af de psykologiske teorier og metoder, der anvendes, er ens på uddannelserne og i praksis. En fordel ved at vælge en sportspsykolog kan være, at han/hun ligeledes brænder for sport og har en uddannelsesbaggrund, der gør, at han/hun sandsynligvis bedre forstår atletens livsverden. I Danmark kan det alene lade sig gøre at læse psykologi på universitetet, og vil du gerne være sportspsykolog, foregår det gennem egen specialisering efter kandidateksamen i psykologi. I England godkendes universitetsgraden Master of Science in Sport and Exercise Psychology af ‘The Health and Care Professionals Council’, ‘The British Psychological Society’ og ‘The British Association of Sport and Exercise Sciences’, og gennemføres supervision via ´The Sport and Exercise Psychology Accreditation Route’; så tildelses titlen sportspsykolog. I Danmark godkender Psykolognævnet ikke universitetsgraden Master of Science in Sport and Exercise Psychology, og derfor arbejder Lars indenfor de 4 etiske principper under The British Psychological Society og kalder sig selv for sportspsykologisk praktiker; andre ord for en sportspsykolog i England.
Lars har en eklektisk indgangsvinkel i praksis, dvs., forskellige filosofier og videnskaber inddrages, som eksempelvis den sportspsykologiske kanon (Imagery, selftalk, goal setting, lifeskills mfl.), Rational Emotive Behaviour Therapy (REBT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Team Danmarks filosofi og model i praksis og sigter efter et åbent, ærligt og empatisk miljø, hvor alle samtaler forbliver fortrolige. Alle samtaler er deslige omfattet af en erhvervsansvarsforsikring.
ERFARING
Lars var i 20 år træner for talenter og eliteudøvere i biatlon, cykling, løb, svømning og triatlon, inden han specialiserede sig i sportspsykologi; hvor mental sundhed og hjælpsomme tanker kan fremme vores præstationer, resultater og mål. Som sportspsykologisk praktiker har Lars erfaring med elever, studerende, unge, talenter, eliteudøvere, professionelle og med atletik, badminton, biatlon, cykling, dans, fodbold, golf, langrend, løb, recurve, ridning, svømning, tennis, triatlon og volleyball. Under eksempler på hjælp ses eksempler på samtaleforløb.