FØLELSER OG TANKER I PROFESSIONEL CYKLING

På 15. etape i Giro d’Italia i 2025 var vi vidne til opture og nedture, Carlos Verona cyklede bagdelen ud af bukserne og sejrede, og Primoz Roglic faldt af favoritgruppen, havde svært ved at hænge på holdkammeraterne og tabte yderligere værdifulde sekunder i kampen om Giro-drømmen. Denne blog handler om de følelser og tanker, der passerer gennem hovedet på rytterne, når nedturen rammer dem, og de sportspsykologiske redskaber, der kan hjælpe dem med at klare den modgang, så de igen kan opleve velvære og high performance. 

Jeg skriver også bloggen for at italesætte, at det er i orden at søge hjælp, når psyken spænder ben for os. Det er endda MENTAL SUPERPOWER NR. 1 at søge hjælp; fordi søger vi hjælp, så accepterer vi, at der er noget, vi ikke selv kan, og det er udgangspunktet for at blive endnu bedre. Virkeligheden er også, at INGEN går igennem livet uden hjælp. Endelig vil jeg mene, at alle resursepersonerne (alle ledere og sponsorer mf.) omkring rytterne, har et ansvar for, at der kommer hele mennesker ud på den anden side.

• Presser resursepersonerne rytterne, så har de også et ansvar for at lære dem at klare det pres. 

’Det mentale er ikke noget, vi plaprer løs om’. Det er det, jeg hører rytterne sige i klinikken. Dog oplever jeg en opblødning af det tabu og den stigmatisering, der har gennemsyret cykelsporten og alle andre sportsgrene. Flere og flere accepterer og tør sige det højt og åbent, ’jeg kan ikke klare det hele selv’. Igen det er MENTAL SUPERPOWER NR. 1, og det et sundhedstegn. 

Endelig kan resursepersoner, journalister og os alle sammen skubbe på for at sikre en sund balance mellem velvære og performance; vi kan tale mere åbent om psyken, og vi kan opfordre rytterne til at søge hjælp. Det er ovenikøbet et plus for holdet.

FØLELSERNE, TANKERNE OG ADFÆRDEN

Det er - var Giro-tid, så lad os vende tilbage til Primoz Roglic’s performance på 15. etape. Styrtene på de tidligere etaper og de formodede fysiske smerter kan alene være årsagen til den manglende performance, men det fysiske og det psykiske hænger også sammen. De styrt som Primoz Roglic, har været med i i Giroen, har sandsynligvis givet ham noget at tænke over, og det kan ikke udelukkes, at tankerne myldrede i hovedet på ham, da han blev sat på det sidste bjerg. 

Vi - jeg kan kun gisne om Primoz Roglic’s tanker, og selvom tankerne nedenfor flugter med de tanker, som andre ryttere oplever, så er det ikke sikkert, at han 1:1 har de samme tanker. Fælles for tankerne er, at de alle sammen svækker rytternes velvære og performance. Vi kan også sige, at det er krævende, evaluerende og uhjælpsomme tanker, og sådanne tanker nedbryder rytternes selvværd og tro på, at de kan performe. 

KRÆVENDE, EVALUERENDE OG UHJÆLPSOMME TANKER

• ’Jeg skal vinde’
• ’Jeg skal performe nu’
• ’Jeg skal ikke styrte’
• ’Jeg skal kunne følge med de bedste’
• ’Jeg skal ikke sættes af frontgruppen’
• ’Jeg skal ikke tabe tid’
• ’De skal hjælpe mig nu’
• ’De skal ikke køre hurtigere’
• ’Jeg skal ikke sættes af frontgruppen, og hvis det sker, er det uudholdeligt’
• ’Jeg skal ikke tabe tid, og hvis jeg gør det, er det frygteligt, og det viser, hvor ringe jeg er’. 

I psykologisprog og i RATIONAL EMOTIVE BEHAVIOR THERAPY siger vi, at det er tankerne og ikke episoden / begivenheden / modgangen, der smerter os. Og er tankerne krævende (’Jeg skal’ eller ’De skal’) og evaluerende (det er ’uudholdeligt’ - ’frygteligt’ og ’jeg er ringe’), så afføder de psykiske smerter (angst, depression osv.) og en nedgang i performance under pres. 

• Det vil sige, har Primoz Roglic haft krævende og evaluerende tanker i flere dage, så har de sandsynligvis plaget ham fysisk og psykisk. 

EN UDFORDRING ELLER EN TRUSSEL?

En anden teori, som sammenkobler vores fysik og psyke, og som kan forklare Primoz Roglic’s nedtur, er teorien Challenge and Threat States (Udfordring og trussel). Teorien kan nemlig forudsige vores performance under pres, når / hvis vi oplever konkurrencen enten som en udfordring eller trussel. Det vil sige, vi vurderer, om vi med vores ressourcer kan klare konkurrencen eller ej. Har vi nok ressourcer, så opleves en udfordringstilstand, og har vi ikke nok ressourcer, så opleves en trusseltilstand. 

Udfordringstilstanden hænger sammen med nedsat modstand i blodkarrene, øget cardiac output, koncentration af adrenalin, oxytocin, neuropeptide Y (hormoner), positive og negative følelser og succes. Trusseltilstanden hænger derimod sammen med øget modstand i blodkarrene, koncentration af noradrenalin, nedsat cardiac output, koncentration af oxytocin, neuropeptide Y, negative følelser og fiasko mfl. 

Det vil sige, trusseltilstanden (i modsætning til en udfordringstilstand) sænker blodgennemstrømningen, leveringen af blodsukker til hjernen og leveringen af blodsukker og frie fedtsyrer til musklerne, hvilket resulterer i en mindre effektiv mestring af bevægelser og kognition som vurdering og tænkning. Trusselen kan ende i en ond cirkel, der er svær at slippe ud af, fordi oveni frigives kortisol (hormon), som opretholder truslen. 

Teorien peger på, at både vores oplevelse af kontrol, fokus på at nå mål og tro på, at vi kan, afgør, om vi opnår en udfordrings- eller trusselstilstande. Det vil sige, oplever vi manglende kontrol, fokus og tro på, at vi kan, så vil vi se konkurrencen, som en trussel, og det vil yderligere svække vores selvværd, selvtillid og velvære. 

• Oplevede Primoz Roglic manglende kontrol over etapen, fokus og tro på, at han kunne hænge på frontgruppen med sine fysiske smerter, så ville det afføde en trusselstilstand og igen en performance under niveau. 

REBT

• Vi siger, at det er vores tanker og ikke begivenheden alene, der forstyrrer os i sport
• Vi identificerer de irrationelle og uhjælpsomme tanker, og så overskriver vi dem med rationelle og hjælpsomme tanker. Vi forsøger at forandre dem
• Vi accepterer, at irrationelle og uhjælpsomme tanker er iboende i os, og så fokuserer vi på det, vi gerne vil opnå, og det vi gerne vil være 

HVORDAN GØR VI?

1. I REBT accepterer vi uhjælpsomme, krævende og evaluerende tanker, hvor ordene skal, uudholdeligt, frygteligt og ringe / elendig / dårlig / fiasko indgår. Og har vi tanker med de ord, så følger vi de 4 hovedpunkter:
2. Revurder og diskuter dine uhjælpsomme tanker i lyset af 3 spørgsmål:
   1. Fx er det sandt, at ‘jeg skal performe nu, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’?
   2. Fx er der nogen logik i, at ‘jjeg skal performe nu, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’?
   3. Fx er det hjælpsomt at sige, at ‘jeg skal performe nu, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’?   
3. Formuler nye hjælpsomme tanker, og diskuter og spørg så, om de er sande, logiske og hjælpsomme:
   1. Er det sandt, at ‘jeg vil gerne performe nu, men der er ingen garanti for det, og gør jeg ikke det, så beviser det ikke, at jeg er ringe’?
   2. Er der nogen logik i, at ‘jeg vil gerne performe nu, men der er ingen garanti for det, og gør jeg ikke det, så beviser det ikke, at jeg er ringe’?
   3. Er det hjælpsomt at sige, at ‘jeg vil gerne performe nu, men der er ingen garanti for det, og gør jeg ikke det, så beviser det ikke, at jeg er ringe’?

Styrk dine nye hjælpsomme tanker – dit nye mindset ved at ‘Self-talke’ den hjælpsomme tanke igen og igen.

En gevaldig styrke i REBT er, at diskuterer vi de uhjælpsomme og hjælpsomme tanker i lyset empiri, logik og pragmatisk, så forandrer vi vores tanker, og vi begynder at tro på, at de hjælpsomme tanker er dem, som gør, at vi opnår det, vi gerne vil.  

ACT

• Vi accepterer vores tanker, og så giver vi slip på dem, mens vi fokuserer på opgaven og det, vi gerne vil være
• I ACT overskriver vi ikke de irrationelle og uhjælpsomme tanker med rationelle og hjælpsomme tanker. Vi forsøger ikke at forandre dem
• I ACT accepterer vi, at irrationelle og uhjælpsomme tanker er iboende i os, og så fokuserer vi på det, vi gerne vil opnå, og det vi gerne vil.

HVORDAN GØR VI?

• I ACT følger vi 3 hovedpunkter, som også kaldes for 3R processen:

1. ‘Register’: Register de følelser, tanker og den adfærd, som kan underminere performance, og den person du gerne vil være; fx ’jeg skal performe nu, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’
2. ‘Release’: Accepter og giv slip på det ubehagelige i stedet for at kæmpe imod det; fx ’jeg giver slip på tanken, ’jeg skal performe nu, og gør jeg ikke det, så er jeg ringe’
3. ‘Refokus’: Omdiriger fokus på opgaven og dine værdier. Fx ’Jeg vil gerne være udholdende (værdi) og følger den korteste vej opad (opgaven)’.

To store styrker i ACT er, at vi lærer at give slip på de uhjælpsomme tanker, der er en undgåelig del af sport, og vi lærer at fokusere på det, vi gerne vil være, og det mål vi har.